Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. 1922—1924
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
om min Afhandling om Pascal og Kierkegaard. Kun var
han ikke ganske enig med mig, naar jeg tilsidst henviste
til Platon’s harmoniske Personlighedsbegreb som det 156
gangspunkt, vi skulde holde os til. Han sympatiserer mest
med „Filosofer, der, som Kant, har været paavirkede af
Bibelen". Han føler sig i aandeligt Slægtskab med Deute
rojesaja. Dette forklarer han selv ved, at han er Jøde; men
han mener, at de, der er udgaaede fra kristelige Slægter,
vil føle noget Lignende overfor det nve Testamente. Vor
Forbindelse med Grækerne er, mener han, rent intellek
tuel, men vor moralske Natur fører tilbage til Judæa. Dog
bemerker han til Slutning, at Forskellen mellem ham og
mig heller ikke paa dette Punkt er stor, da jeg mener, at
6en græske Aandsretning maatte u66vdes og udvides gen
nem senere aandelige Strømninger, bl. a. Kristendommen.
Det Venskab, denne grundige og aandfulde Forsker har
lagt for Dagen overfor mig, har været mig en god Støtte
i de senere Aar.
I^orarde^erne til /^tnan6lin^en over Pascal og Kierke
gaard fornyede for mig min Ungdoms Problem, som dog
i Mellemtiden ikke havde været ude af mine Tanker. Selv
efter at jeg nav6e kun6et og gennemarbejdet 6en Stilling
til dette Problem, jeg ekter min Erfaring og min Forstaa
else maatte indtage, var der dog stadig Opfordring til at
tænke over, hvad det kunde være, der fastholdt de fleste
Mennesker i den bestaaende Kirke. Jeg kunde her naturlig
vis kun naa til et übestemt Skøn. Hovedsagen blev for mig,
at der stadig rørte sig en Trang til at leve i store Billeder,
i hvilken den Grundstemning, Erfaringen om Livet og dets
store Modsætninger vakte, fandt Udtryk, en Trang, man
ikke følte tilfredsstillet ved, hvad Videnskaben og Kunsten
kunde bringe. Denne Trang vtrer sig under mange Former
og Grader og kan 3936 sig Udtryk paa mange forskellige
Maader. Men for de Fleste er der i den kirkelige Overleve
ring, i hvilken de tidlig føres md, nedlagt en stor Livspoesi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
