Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. 1922—1924
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
mig Venlighed, at jeg slet ikke tænkte paa at unddrage mig.
Studentersamfundet holdt en smuk Sammenkomst, ved
hvilken jeg læste op af mine „Erindringer", hvad der an
gik mit Forhold til den politiske og literære LevXgelse i
70’erne og Bo’erne. En Kreds af mine personlige Venner
holdt en Fest, der blev indledet pragtfuldt med en Kvar
tet af Mozart og fortsat med en Souper, ved hvilken der
blev rettet mange hjertelige Ord til mig. Paa selve Fest
dagen modtog jeg om Morgenen et Leseig ai Kongen. Han
kom fra Lucasstiftelsen, hvor Dronningen 6engang laa syg,
og han bragte mig Blomster og en skriftlig Hilsen fra hen
de. Selv ønskede han mig til Lykke paa sin hjertelige og
jævne Vis. I Løbet af Dagen fik jeg Besøg af mange Kol
leger og Venner. Universitetets Rektor, Professor Bock,
bragte mig paa en overordentlig hjertelig Maade, der dybt
rørte mig, en Hilsen fra Universitetet. Carlsbergfondets
Formand, Rigsarkivar Erslev, bragte en Hilsen fra Fon
dets Direktion og overrakte mig en smuk Sølvskaal, paa
hvilken var andragt baade mit Fødehus paa Gammel Torv
og Carlsberg Hovedbygning, hvor jeg sandsynligvis skal
dø. Til Middagen var nogle kaa Slægtninge og Venner
samlede hos mig. Det var mig en særlig Glæde, at Vilhelm
Thomsen og hans Hustru kunde være tilstede.
Universitetet havde indbudt mig til i Anledning ai 80
Aars Fødselsdagen at holde en Forelæsning i Universite
tets Festsal, og jeg havde dertil valgt den 15. Marts. Det
blev for mig et Hovedpunkt ved Festlighederne, og det
var med stor Bevægelse, jeg igen betraadte Talerstolen,
efterat Rektor atter havde talt til mig paa sin varme og
hjertelige Maade. Det glædede mig særlig, at han i sin Ka
rakteristik af min Virksomhed ved Universitetet anførte
følgende Slutningsord af en Tale, jeg i Aaret 1897 havde
holdt ved Universitetsfesten: Den, hvis Livsstilling fører
med sig, at han ikke blot skal sysle med Problemerne i det
stille Lønkammer, men ogsaa skal føre de Unge paa Vej
under deres Stræben efter at finde sig til Rette i Tankens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
