Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - II. Teologisk of filosofisk Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lad os forsøge at stille os paa dette Standpunkt for at se,
om dets Forudsætninger ikke medføre indre Modsigelser og
uovervindelige Vanskeligheder.
2. Vi spørge først, hvoraf man véd, at Noget er Guds Villie,
og hvilke Garantier man har derfor. Det kan ikke nytte, at jeg
véd, at hvis Noget er Guds Villie, er det godt, naar jeg ikke
med ubetinget Sikkerhed véd, hvad der i det enkelte Tilfælde
er Guds Villie. Denne Sikkerhed maa ifølge Sagens Natur paa
dette Standpunkt være mig det Vigtigste. Den Tro, den teologiske
Etik bygger paa, bliver derfor konsekvent en Tro paa Kirken,
den religiøse Aabenbarings og Traditions Bærer. Kirken
garanterer mig, at dens Overhoved er den rette Efterfølger af
Kirkens Stifter, eller at de bibelske Bøger indeholde den sande
Aabenbaring. I det katolske Ufejlbarhedsdogme finder derfor den
teologiske Etik sin konsekvente Afslutning. — Hvis jeg deri mod
umiddelbart vil erfare Guds Villie, maa jeg henholde mig til
Aandens Vidnesbyrd i mit eget Indre; men hvorledes kan jeg
bestemt skelne mellem den guddommelige Stemme og mine egne
naturlige Følelser og Tanker? Hvilken Maalestok har jeg til at
drage Grænsen mellem det Guddommelige og det Menneskelige?
Vi miste her den absolute Fasthed, som netop er det, der skulde
være Autoritetsprincipets Fortrin. Vi glide fra det teologiske
Standpunkt over til det psykologiske.
»Ja«, siger man, »vi klamre os netop til Autoritetsprincipet,
fordi vi føle, at vi trænge til det. Det er vor egen Afmagt og
Tvivl, der kaster os i Armene paa den ubetingede Myndighed«.
— Men ved at betone denne personlige Trang rejser man et
psykologisk Problem i Stedet for det rent teologiske Problem.
Ikke Autoriteten selv, men min Trang til den bliver da det
egentlige Grundlag. Jeg retfærdiggør min Underkastelse under
Autoriteten ved min Trang; men kan da selve denne Trang
retfærdiggøres? Er det godt at tilfredsstille denne Trang?
Hvorledes skelner jeg, hvilke af mine mange Ønsker og Fornødenheder
det er godt at tilfredsstille, og hvilke der skulle undertrykkes?
Hvis man til Afgørelsen heraf beraaber sig paa Autoriteten,
drejer man sig i en Kreds.
En lignende Kredsgang i sin Tænken kommer man til, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
