Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vurderingen forudsætter, at der stilles en Fordring til Handlingerne,
som disse i større eller mindre Grad kunne tilfredsstille. Men
en saadan Fordring staar aldeles umotiveret, naar Handlingen
ikke formaar at vække Lyst eller Ulyst. Dette er, som allerede
bemærket, kun et andet Udtryk for, at Vurdering forudsætter
et Formaal, efter hvilket Handlingen kan maales. Formaal kan
kun det blive, der har Værdi for os, og som ikke umiddelbart
falder i vor Lod, men kun kan opnaas gennem et Arbejde. Den
umiddelbare Værdi kundgør sig gennem Lystfølelse, medens der
vil opstaa en Ulystfølelse, naar Handlingen hindrer
Virkeliggørelsen af en umiddelbar Værdi.
I det simple Tilfælde, vi tænkte os, kan den Følelse, der
betinger Formaalet, og som altsaa skal tilfredsstilles ved
Handlingen, kun være Individets egen. Individet vil da stemple
Handlingen som god eller ond, alt efter den Maade, paa hvilken den
har grebet ind i dets Liv. Hvilken Karakter og Betydning,
Vurderingen nærmere faar, vil bero paa, om Følelserne af Lyst og
Ulyst kun ere bestemte ved og svare til de øjeblikkelige
Tilstande hver for sig, eller om de bestemmes ved Hensynet til
Individets Liv som Helhed og til de Vilkaar, under hvilke det
udvikler sig.
4. Jo lavere Bevidsthedslivet er, des mere isolerede og
selvstændige ere de enkelte Øjeblikke i Forhold til hverandre, og
des ringere Rolle spiller Erindringen og Tanken om Selvet som
en Helhed, der omfatter de enkelte Livsøjeblikke med alt deres
Indhold. Det er da kun et halvt ubevidst Instinkt, som hindrer
Individet i at gaa fuldstændigt op i det enkelte Øjeblik.
Selvopholdelsestrangen fører Individet til i det enkelte nærværende
Øjeblik ogsaa at tage Hensyn til Fremtiden og til at benytte
Erfaringerne fra Fortiden. Men jo mere Individet gaar op i de
enkelte Øjeblikke, des mindre Mulighed bliver der for en
Vurdering, da der ingen Sammenligning og Vexelvirkning mellem
de forskellige Tilstande kan finde Sted. Handlingen selv er
maaske glemt i det Øjeblik, da dens Virkning gør sig gældende
i Bevidstheden. Hvert Øjeblik udfyldes paa sin Maade, med sin
Følelsestilstand, som ikke faar nogen Indflydelse paa de andre
Øjeblikke. Det enkelte Øjeblik staar som absolut Egoist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
