Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
simpleste Standpunkter ere ingenlunde altid de, der tidligst
fremtræde i Historien. Men der er en naturlig Tendens til at
opsøge Grænsetilfælde, til at se, hvorledes vore Begreber formes,
naar vi tage Livets Yderpunkter for os; og de Forsøg paa
Øjebliksetik, der foreligge, ere meget lærerige. Maaske kunde der
gives endnu fuldkomnere Fremstillinger af dette Standpunkt, end
der historisk foreligge.
Et saadant Standpunkt mangler ikke Berettigelse. Man
kunde indvende, at det ophæver al Etik, da det udelukker
Vurdering, og da al etisk Bestræbelse forudsætter, at et mere
begrænset Hensyn underordnes et mere omfattende Hensyn. En
saadan Underordning bliver her ikke Tale om, da Livet tænkes
at bestaa af absolut suveræne Øjeblikke! — Men dertil maa
svares, at Etiken selv maa godtgøre sin Berettigelse til at
opstille Fordringen om Opgivelse af en Tilfredsstillelse i det ene
Øjeblik til Fordel for andre Øjeblikke. Den Mulighed frembyder
sig, at hvert Øjeblik kunde udfyldes af en umiddelbar Værdi
af en og samme Grad, eller at der i hvert Tilfælde var en
Harmoni mellem de Værdier, der opfylde de enkelte Øjeblikke.
Bevisbyrden paahviler den, der fordrer Opofrelse og Resignation.
Dette kan kun negtes af en absolut asketisk Anskuelse, d. v. s.
en Anskuelse, for hvem Askesen er Formaal, ikke blot Middel.
Hvert Øjeblik har en naturlig Ret til at være og har tillige, om
man saa kan sige, sit Selvopholdelsesinstinkt, idet Trangen til fuld
Tilfredsstillelse i Øjeblikket kun under en vis Modstand giver
efter for andre Tilskyndelser. Selv paa et rent instinktmæssigt
Livstrin mærkes denne Modstand.
5. Hvis Principet om Øjeblikkets Suverænitet praktisk kunde
gennemføres, vilde intet Ræsonnement kunne omstyrte det. Men
der gives vel neppe noget bevidst Individ, hos hvem der ikke
rører sig Instinkter og Drifter, der føre ud over Øjeblikket. Og
hos menneskelige Individer vil Erindring og Forventning stedse
gøre sig gældende og blive Tilknytningspunkter for Følelser af
Lyst og Ulyst, der bestemmes ved Individets varige eller stadigt
genkommende Vilkaar. Ved enhver Besindelse over sig selv og
sin Handlen vil Individet hæve sig over de enkelte Øjeblikke i
deres Forskellighed og Isolerethed, og dets Følelse vil (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
