Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har en mere eller mindre udpræget Tendens til at sprænge eller
indsnevre Livshelheden og dens Indhold. Ondt er saaledes det
enkelte Øjeblik og den enkelte Drift i dens oprørske Isolation
fra det øvrige Liv; og Ondet vil ligge saa meget des dybere og
blive Genstand for en saa meget des stærkere Forkastelse i den
vurderende Følelse, jo mere det er villet, d. v. s. fremgaaet som
Frugt af Overvejelse og Valg, ikke blot af øjeblikkelig Tilskyndelse.
Den Styrke, hvormed Vurderingen gør sig gældende, vil
bero paa den Styrke, hvormed Livshelhedens Interesser gøre sig
gældende i Individets centrale Følelser.
7. Det gælder om Individualismen eller Principet om Individets
Suverænitet, hvad der der gjaldt om Øjeblikkets Suverænitet,
at den ikke kan omstyrtes ved Ræsonnement. En absolut
Individualist eller Egoist vilde være absolut uangribelig.
Naar Hævdelsen af hans eget Liv, dets Bestaaen, dets Fylde, er
det eneste Formaal, han erkender, saa gives der ingen logisk
Overgang fra dette Standpunkt til et andet. Med tilstrækkelig
Konsekvens og Selvbeherskelse og med tilstrækkelig Magt over
Forholdene vil da et Individ kunne gennemføre den Grundsætning:
Du skal handle saaledes, at du selv stedse staar som eneste
Formaal, som absolut Midtpunkt i Verden. — Skal en Forandring
ske, maa den Følelse, som bestemmer Grundværdien og dermed
Vurderingen, ændres ved at knyttes til en mere omfattende
Kreds af Forestillinger end den, der blot angaar Individets eget Liv.
Før det er sket, kan det heller ikke nytte at appellere til
Samvittigheden; ti denne er, som vi have set, en Forholdsfølelse, Udtryk
for Forholdet mellem det Centrale og det Periferiske i Individets
Følelsesliv, og bestemmes altsaa selv ved, hvad det
Centrale er.
Den filosofiske Etik har ofte, især i tidligere Tid, ment at
maatte gøre Fordring paa at være en ren Fornuftvidenskab, der
ikke appellerede til andre Forudsætninger end saadanne, som
ligge i den menneskelige Fornufts Væsen. Men dette strider
imod Etikens Karakter som praktisk Videnskab. Handling kan
kun vurderes efter Formaal, og Fastsættelsen af et Formaal forudsætter
Lyst- og Ulystfølelse hos det fastsættende Subjekt.
Afset fra en Bevidsthed med Evne til at føle Lyst eller Ulyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
