Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være underordnet Hensynet til Slægtens Livshelhed, og ligeledes
vil den Sympati, som har et snævrere Samfund til Genstand,
være underordnet den, der er rettet mod et mere omfattende
Samfund. Eller rettere: Individet har her gjort Samfundets eller
Slægtens Livsinteresse til sin egen højeste Livsinteresse,
Genstand for sin egen centrale Villen.
Fra en anden Side set fremtræder den etiske Følelse under
sin videre Udvikling som Retfærdighedsfølelse. Den Sympati,
som ligger til Grund, vil nemlig, naar den er Mere end et blindt
Instinkt, i sin Ytringsmaade (baade hvad Art og og hvad Grad
angaar) ledes af Hensynet til de Væseners Ejendommelighed,
hvilke den gælder. Og naar dens Omfang udvides til alle Væsener,
der have Evne til at føle Lyst og Ulyst, maa den i hvert
enkelt Tilfælde ytre sig saaledes, at det enkelte Væsen, den er
knyttet til, fyldestgøres efter sin Ejendommelighed, uden at der
ved andre Væsener krænkes i deres ligesaa udprægede
Ejendommeligheder. Enhver Forskel og Ulighed, som gøres gældende,
maa være begrundet ved, hvad det Riges Tarv, til hvilket
baade Individet selv og de andre Væsener høre, fordrer. Sympati
er, fra den aktive Side betragtet, Trang til Meddelelse; denne
Meddelelse maa, naar den ikke skal ske i Blinde, bestemmes
ved Principer, og disse maa hentes fra selve Sympatiens Natur.
Naar Sympatien er universel, kan den Forskel, den gør i
Fordelingen af sine Goder, kun skyldes den Grund, at disse Goder
ved at fordeles paa anden Maade ikke virkeligt eller ikke i saa
høj Grad vilde være Goder for dem, de tilfaldt, eller ikke vilde
blive til saa stor Fremgang for alle Livsinteresser. Paa
Sympatiens Grund udvikler den etiske Følelse sig saaledes til en
Følelse for fordelende Retfærdighed. Ligesom Individet føler sig
som En blandt Mange, saaledes betragter det ogsaa ethvert andet
Individ som En blandt Mange, forsaavidt ikke særegne Grunde
motivere særegne Hensyn. — Paa Individualismens Standpunkt vilde
der kunne findes en Analogi til den fordelende Retfærdighed,
idet Forholdet mellem de forskellige Øjeblikke og Tilskyndelser
svarer til Forholdet mellem de forskellige individuelle Væsener
paa det Standpunkt, vi her tale om. Platon har netop brugt
Udtrykket Retfærdighed om det harmoniske Forhold mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
