Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helhels Livsbetingelser formuleres i bestemte Tanker[1]. Paa det
Standpunkt, vi her have for os, Humanitetsetikens Standpunkt,
kan dens Indhold ikke være andet end den Grundsætning, at
Handlingerne skulle føre til saa stor Velfærd og Fremgang for
saa mange bevidste Væsener som muligt. Og heri indbefattes
igen to Hovedbud, et negativt og et positivt: 1) intet enkelt Individ
bør der tildeles Mere, end der tilkommer det efter den Plads,
det ifølge sin Ejendommelighed indtager indenfor Slægten; 2)
men paa den anden Side skal ethvert Individs Evner og Drifter
udvikles og tilfredsstilles saa fuldt og rigt, som foreneligt er
med, hvad Slægtens Liv som Helhed kræver. Disse to Bud følge
med logisk Nødvendighed af Begrebet om Samfundet som en til
Enhed forbunden Mangfoldighed af bevidste Væsener. Mod Samfundets
Enhed strider det, at et enkelt Individ eller enkelte Individer
paa vilkaarlig Vis foretrækkes eller tilsidesættes for Andre:
enhver Særstilling maa begrundes ved, hvad de fælles Livsvilkaar
kræve; men paa den anden Side er et Samfund des fuldkomnere,
jo friere og selvstændigere de enkelte Led røre sig,
jo flere forskellige Muligheder de virkeliggøre, samtidigt med,
at Enheden bevares og stedse faar en inderligere Karakter og
en højere Gyldighed[2].
Naar den etiske Følelse paa Sympatiens Grundlag udvikler
sig til Pligt- og Retfærdighedsfølelse, vil det være det i denne
Lov udtalte Princip, som tilsidst er Maalestokken for de etiske
Domme, der fældes. Paa dette Standpunkt følger det tillige af
sig selv, at de etiske Domme ikke blot angaa Individets egne
Handlinger, men ogsaa andre Individers, og at Maalestokken maa
være den samme. Kun vil Individet overfor sine egne Handlinger
bedre være i Stand til at følge Handlingen tilbage til
dens Udspring og vil altsaa kunne vurdere større Strækninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
