Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa et andet Punkt, som tydeligere betegnes ved Ordet Velfærd
end ved andre Udtryk, man kunde bruge. Det peger nemlig
hen paa en total Tilstand. Øjeblikkelige Lyst- og Ulystfølelser
ere intet sikkert Kriterium paa Livet som Helhed. Efter en
psykologisk Hypotese ere Lyst og Ulyst ganske vist som Regel
Udtryk for Livets Fremgang eller Tilbagegang: Smerte er Tegn
paa en begyndende Opløsning af Livet, Lyst paa dettes normale
og harmoniske Udfoldelse. (Smlgn. min Psykologi VI D, 2. 3).
Men af enkelte isolerede Lyst- og Ulystfølelser kan intet Sikkert
sluttes; heller ikke en blot Opsummering af dem vilde føre til
Maalet. Der maa derimod søges en Sammenhæng mellem Følelserne
og den hele Karakter, den reale Enhed i Bevidstheden,
som de høre til, saavel som med Organismens hele Tilstand.
Ligeledes maa de enkelte Individers Lyst- eller Ulystfølelse
betragtes i Sammenhæng med den hele sociale Tilstand. Den
saakaldte Utilitarianisme, den især af Bentham grundlagte etiske
Skole, der har den store Fortjeneste med Energi at have gjort
Velfærdsprincipet gældende, har skadet sin Sag ved at lægge
en psykologisk Teori til Grund, der opløser Bevidstheden i en
Mængde af Fornemmelser og Følelser og Samfundet i en Mængde
af Individer. Den Betydning, Følelsen af Lyst og Ulyst har for
den varige og omfattende Velfærd, kan ikke udtømmes ved et
simpelt Regnestykke. — Det følger af sig selv, at Bevisbyrden
paahviler den, der fordrer Opgivelse af en Lystfølelse i det
enkelte Øjeblik eller hos det enkelte Individ: der maa paavises de
Interesser, til Fordel for hvilke Opofrelsen skal finde Sted
(smlgn. § 4).
12. Velfærdsprincipet giver os ingenlunde en Tryllenøgle,
der kan lukke op overalt uden videre. Det er en Misforstaaelse
af, hvad et Princip er, naar man mener, at det med ét Slag
klarer alle de enkelte Tilfælde for os. Vi søge Principer, netop
fordi de enkelte Tilfælde kunne være saa indviklede og
sammensatte, at vi kun faa nogenlunde Overblik ved at gaa ud fra
visse bestemte Forudsætninger. Og, som allerede antydet, et
Princip har væsentligt den Betydning at fordele Bevisbyrden.
Velfærdsprincipet forlanger et Bevis af den, der vil hæmme
Livet i dets uvilkaarlige Udfoldelse, og som vil paaføre Smerte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
