Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Menneskeslægten, men mellem disse Yderpunkter gives der
mange Punkter, hvor man kan stanse, og udover hvilke kun
den psykologisk-historiske Udvikling fører ved de Forandringer,
den volder i det menneskelige Følelsesliv. Et stort Exempel
herpaa er den Maade, hvorpaa der som Følge af den
kulturhistoriske Udvikling efter Alexander den Stores Erobringer
opstod en fælles Menneskelighedsfølelse, der blev Grundlag for en
ny Etik. Det bliver Psykologiens og Historiens Sag at vise,
hvorledes de forskellige etiske Standpunkter og Vurderingsmotiver
blive til. Et Standpunkt afløses af et andet gennem
en Udviklingsgang, der underligger psykologiske og historiske
Love. Der er en kontinuerlig Sammenhæng mellem Standpunkterne
eller Vurderingsmotiverne, forsaavidt som de alle udspringe
af den menneskelige Natur og blive til under den menneske
lige Histories Gang[1]. Den historiske eller sammenlignende Etik
(smlgn. I, 4), som netop støtter sig til Historie og Psykologi,
tager fat dér, hvor den filosofiske Etik, der søger Begrundelsen
for de etiske Domme, stanser. Grænsen for den filosofiske Etiks
Videnskabelighed er altsaa ikke Grænsen for al videnskabelig
Behandling af etiske Domme. I Historien kæmpe de forskellige
etiske Systemer og søge ad Opdragelsens og Agitationens Vej
at fortrænge eller rettere absorbere hverandre. Den Maade, paa
hvilken denne Opdragelse og Agitation øves, maa naturligvis
konsekvent være bestemt ved det enkelte Systems egne
Principer: man opdrager Andre, ikke efter deres, men efter sine
egne Synspunkter. Hvad det gælder om, er at tilvejebringe et
hidtil manglende psykologisk Grundlag, vække et vist bestemt
Vurderingsmotiv. Man vil forhøje de Andres Niveau, ikke sænke
sit eget. Men før Opdragelsen er fuldendt, kunne de Andre
ikke anerkende de Principer, efter hvilke de ere blevne
opdragne. —
Kort sagt: enhver Maalestok for Handlingers Vurdering
støtter sig til bestemte psykologisk-historiske Forudsætninger.
Den, der skal anerkende og for Alvor anvende Principet om
den størst mulige Velfærd for det størst mulige Antal af bevidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
