Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blot er væsentlige og betydningsfulde Sider ved disse, vi
behandle i vor konstruktive Tænkning. Ligesom Geometrien
konstruerer et idealt Rum, konstruerer Etiken paa Psykologiens og
Historiens Grund en ideal Samvittighed. I Virkeligheden er
ethvert Menneskes Samvittighed sammensat af forskellige,
undertiden endog stridende Elementer. Efterligning og Overlevering,
Egoisme og Æretrang, Hensyn til Andres Mening og Frygt for
Straf, Pietet og Menneskekærlighed, Religiøsitet og
Samfundsfølelse — disse og endnu flere Motiver røre sig indenfor den
sædvanlige Samvittighed, der ikke er saa simpel en Følelse, som
man ofte antager. De forskellige mulige etiske Systemer, som
i det Foregaaende (4—13) ere karakteriserede, kæmpe ikke blot
i Historien og i Slægten, men ogsaa indenfor det enkelte
Menneskes Bevidsthed. Enhver har — eller kan have — flere
Interesser og Formaal, der kæmpe med hverandre om, hvilken af
dem der tilsidst skal bestemme den Vurdering, Mennesket
anstiller af sine og Andres Handlinger. Enhver, der vil forsøge
paa at udvikle en sammenhængende Etik, maa lægge et enkelt
Vurderingsmotiv til Grund som herskende og bestemmende. Og
idet et enkelt Motiv lægges til Grund, er der allerede foretaget
en Idealisering. Den filosofiske Etiks Historie viser os, hvor
ledes man har prøvet at gennemføre de forskellige mulige Vurderingsmotiver.
Saaledes gik Hobbes og Bentham ud fra
Egoismen eller den velforstaaede Egeninteresse, Hutscheson, Hume
og Adam Smith fra Menneskenes paa Fællesinteresser grundede
Sympati, Hegel fra Statens og Kultursamfundets Ide. Den
filosofiske Etik har her den Betydning at bringe de forskellige
Formaal, Mennesker kunne sætte sig, til fuld Bevidsthed og drage
alle Konsekvenser af dem. De forskellige Idealer belyses derved
saaledes, at Kampen mellem dem kan føres med større Klarhed;
det er et af de vigtigste Bidrag, den teoretiske Etik kan yde til
den praktiske etiske Stræben. Bidragets Værdi vil afhænge af,
hvor betydningsfuldt det til Undersøgelse valgte Vurderingsmotiv
er. — Udfra det valgte Grundlag vurderes alle Motiver
og Tendenser efter, hvorvidt de direkte eller indirekte føre i
Retning af det Ideal, Grundlaget fører til at opstille. Forskellen
mellem teoretisk og praktisk Videnskab er her den, at i Teorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
