Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Etiske »og maaske endog vil handle konsekvent, naar han følger
det Princip: »Lader os æde og drikke, ti i Morgen skulle vi
dø!« Men dernæst berøver man Handlingen dens egentlige etiske
Karakter ved at vende Opmærksomheden mod det, som ligger
udenfor Handlingens Væsen og Kilde, og erklære Hensynet til
Løn eller Straf for et nødvendigt Motiv.
Der gives dem, som ikke kunne fastholde det Etiskes Gyldighed
uden ved Hjælp af Troen paa en højere Tingenes Orden,
hvor alt det er fuldkomment og fuldendt, der i den Virkelighed,
vi kende, er ufuldkomment og brudstykkeagtigt. Men
Trangen til at leve i en saadan Tro maa ikke betragtes som en
almenmenneskelig Fornødenhed, selv om det er en Trang, der
har rørt sig hos nogle af de ypperste Mennesker, der have levet.
End ikke Troen paa et Fremskridt indenfor Erfaringens
Verden bør man tillægge en absolut Værdi for Etiken. En saadan
Tro kan det, teoretisk set, have sin Vanskelighed at hævde.
Men selvom den ikke skulde staa sin Prøve, selvom den
sejrende Tendens i Verdensløbet gik Etiken imod, vilde der derfor
ikke rokkes ved de etiske Principer. Opgaverne vilde blive
andre. Der vilde blive større Anvendelse for Medlidenhed og
Resignation; men hvor det etiske Sindelag var til Stede, vilde
man holde med den besejrede Sag, skønt Guderne holdt med
Sejrherrerne. Den etiske Værdi beror ikke paa den blotte Magt.
Den, som følger sin Samvittighed, kan naturligvis kun gøre det,
fordi den er det Stærkeste i ham selv; men han gør det ikke,
fordi den er det Stærkeste i Verden. Legenden om Kristoforus,
der vilde tjene den Stærkeste, er derfor uetisk, som saa mange
Legender. Om Verdensudviklingen ender (hvis den overhovedet
ender) som en Tragedie eller som en Komedie, kunne vi ikke
vide Noget om, og i hvert Tilfælde forandrer den, der lyder
Samvittighedens Lov, ikke derfor Noget i sin Rolle. Vor Etik
er de Vejfarendes Etik (Ethica viatorum). Vi se Vejen aaben
for os, men dens Ende kende vi ikke. Derimod vide vi, at vi
kunne komme videre, selvom vi ikke skulde kunne gaa den
til Ende: og vi vide, at Stansning er Tilbagegang og Død.
I selve den Kendsgerning. at Samvittigheden er opstaaet og
har udviklet sig indenfor den menneskelige Verden, have vi dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
