Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
agtede, saaledes vil det sandsynligvis gaa med vor nuværende
Etik, naar den engang kan sammenlignes med et højere
Udviklingstrin. Der vil sikkert frembyde sig mange Forhold, hvis
etiske Betydning vi paa Grund af vor Haardhudethed, vor
Uvidenhed og vor Egoisme endnu ikke have faaet Blik for. Idealet
vil højne sig paany, hver Gang vi mene at være naaede til
Enden.
Spencer gaar (ligesom Kant) ud fra, at Pligtfølelsen
nødvendigvis er forbunden med en Følelse af Tvang og derfor af
Ulyst. Men i Begrebet Pligt behøver der, som tidligere bemærket
(III, 9), kun at ligge, at et mere begrænset Hensyn underordnes
et mere omfattende, uden at denne Forskel eller Modsætning
mellem et »Lavere« og et »Højere« behøver at føles som
Tvang. Tvangsfølelsen kan falde bort, uden at Pligtfølelsens Tid
dermed er forbi.
8. Kan man gøre Mere end sin Pligt? Kan man indlægge
sig Fortjeneste ved at overtræffe den Fordring, som etisk kan
stilles? — Dette Spørgsmaal kan kun besvares med ja fra et
Standpunkt, der tænker sig den etiske Fordring stillet udefra
til Mennesket, enten fra en overnaturlig Autoritet eller fra andre
Mennesker; en saadan ydre Fordring eller Forventning kan man
overtræffe, men ikke Samvittighedens indre Fordring. Katolicismen
svarer ja. Den skeiner mellem Bud og Raad. Ved ikke
blot at lyde Buddene, men ogsaa følge Raadene indlægger Mennesket
sig en særegen, overskydende Fortjeneste[1]. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
