- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
102

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

agtede, saaledes vil det sandsynligvis gaa med vor nuværende
Etik, naar den engang kan sammenlignes med et højere
Udviklingstrin. Der vil sikkert frembyde sig mange Forhold, hvis
etiske Betydning vi paa Grund af vor Haardhudethed, vor
Uvidenhed og vor Egoisme endnu ikke have faaet Blik for. Idealet
vil højne sig paany, hver Gang vi mene at være naaede til
Enden.

Spencer gaar (ligesom Kant) ud fra, at Pligtfølelsen
nødvendigvis er forbunden med en Følelse af Tvang og derfor af
Ulyst. Men i Begrebet Pligt behøver der, som tidligere bemærket
(III, 9), kun at ligge, at et mere begrænset Hensyn underordnes
et mere omfattende, uden at denne Forskel eller Modsætning
mellem et »Lavere« og et »Højere« behøver at føles som
Tvang. Tvangsfølelsen kan falde bort, uden at Pligtfølelsens Tid
dermed er forbi.

8. Kan man gøre Mere end sin Pligt? Kan man indlægge
sig Fortjeneste ved at overtræffe den Fordring, som etisk kan
stilles? — Dette Spørgsmaal kan kun besvares med ja fra et
Standpunkt, der tænker sig den etiske Fordring stillet udefra
til Mennesket, enten fra en overnaturlig Autoritet eller fra andre
Mennesker; en saadan ydre Fordring eller Forventning kan man
overtræffe, men ikke Samvittighedens indre Fordring. Katolicismen
svarer ja. Den skeiner mellem Bud og Raad. Ved ikke
blot at lyde Buddene, men ogsaa følge Raadene indlægger Mennesket
sig en særegen, overskydende Fortjeneste[1]. Den


[1] Begrundelsen
af Forskellen mellem præceptum og consilium sker dog
undertiden paa en Maade, der netop fører til det modsatte Resultat
af det tilsigtede. At det er ædlest (nobilius) at ofre den timelige
Lykke, begrunder Cathrein (Philos. mor. p. 208) saaledes:
»Opgivelsen af ydre Goder fjerner ikke blot mange Hindringer og Farer
for Frelsen, men yder ogsaa stadig Lejlighed til fuldkommen Øvelse
i Dyd.« — Og det skulde ikke være Pligt at foretage et saadant
Offer, naar man er i Stand dertil? Det maa være Pligt at virkeliggøre
alt det Værdifulde, man formaar at tænke og ville. Det maa
væve Pligt at indlægge sig Fortjeneste
, naar man er i Stand dertil.
Naar man kan afværge »Hindringer og Farer« af væsentlig Betydning
for sig selv eller for Andre, vilde det stride mod en udviklet
Pligtfølelse at undlade det. En af mine Tilhørere, en Katolik, som har
studeret paa en teologisk Læreanstalt i Udlandet, sagde mig, at hans
Lærer i Moralteologi til sin Fremstilling af Forskellen mellem Bud
og Raad føjede en Opfordring til ikke at gøre Brug af denne
Distinktion i Praxis. — Den hellige Teresa fandt ingen Ro i sin Sjæl,
før hun havde indlagt sig al den »Fortjeneste«, hun formaade: det
var hendes »Pligt« at indlægge sig »Fortjeneste«! — Smlgn. mine
Bemærkninger i Göttinger gelehrte Anzeigen. 1896. p. 305.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free