- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
107

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har sin Aarsag. Det gjaldt jo om at afgøre, om Mennesket trængte
til overnaturlig Hjælp for at handle godt, — altsaa, om den
menneskelige Natur raadede over tilstrækkelige Motiver, ikke
om der overhovedet behøvedes Motiver. Det samme Stridspunkt
genoptoges som bekendt paa Reformationstiden. I den augsburgske
Konfession (I, 18) bruges da ogsaa Ordene Kraft eller
Evne (vis) og Frihed (libertas) enstydige. — Hvor let man kan
forvexle denne Betydning af Ordet med den førstnævnte
(Aarsagsfriheden), ses af den Brug, Indeterministerne hyppig gøre af
Ordet »Evne«. De tale da om Friheden som Evne til at begynde
absolut forfra. Men dersom de skelne mellem selve den
virkelige Begyndelse og Evnen til at begynde, saa bliver jo Villien,
den virkelige Villen, alligevel afhængig, nemlig af sin »Evne«.
Efter den strenge indeterministiske Tankegang maa der Intet
gaa forud for den »frie« Villen, ikke en Gang Evnen. Skal der
nemlig forbindes nogen Mening med Ordet Evne, saa betyder
det de Betingelser i vor Natur, som maa være til Stede, forat
vi kunne udføre en vis Virksomhed. Evne til at ville kan jo
dog fornuftigvis kun betyde de indre Betingelser for, at en
Villen kan indtræde.

e. Meget hyppigt forstaar man ved Villiens »Frihed«
Valgfrihed, Evne til at vælge. Et Valg forudsætter ingenlunde
Aarsagslovens Ugyldighed. Det forudsætter kun, at man har
Forestillinger om forskellige mulige Handlinger, som man overvejer,
det vil sige, sammenligner indbyrdes. Afgørelsen af, hvilken
af Handlingerne der skal udføres, beror da ikke paa øjeblikkelig
Tilskyndelse eller isolerede Affekter, men bestemmes gennem
en indre Debat mellem en Mangfoldighed af Forestillinger og
Følelser. »Frihed« betyder her ikke Modsætningen til Nødvendighed,
men Modsætningen til Blindhed. Gennem Valgfriheden
lægger en dybere, mere sammensat Nødvendighed sig for Dagen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free