- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
109

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er den ældste; den stammer fra Sokrates (eller Antisthenes?)
og den anvendes af Augustinus, Spinoza o. Fl. Den har aldeles
Intet med Striden mellem Determinismen og Indeterminismen
at gøre.

Det er kun den førstnævnte Betydning, som vi i denne
Sammenhæng have Brug for, saa betydningsfulde de øvrige ogsaa
kunne være i andre Henseender.

3. Det indrømmes vel nu af de Fleste, at det ikke er
teoretiske, men praktisk-etiske Motiver, som føre til at paastaa, at
vor Villie ikke er Aarsagsloven underlagt. Hvis man betragtede
Villien blot som Psykolog eller Historiker, vilde man neppe falde
paa at opstille en saadan Paastand. Der vilde stadigt være mange
Villiesytringer, som man ikke kunde finde nogen Forklaring af;
men deri vilde ikke ligge nogen Grund til at paastaa, at de
ingen Aarsag havde. Derimod mener man, at en saadan Paastand
er en nødvendig Forudsætning for Etiken. Skulde det nu
virkeligt forholde sig saaledes? Skulde vi være nødte til at
anerkende en saadan Disharmoni mellem vor intellektuelle og vor
etiske Natur, at vi for ikke at fornegte det Etiskes Gyldighed
maatte fornegte den Grundsætning, i Kraft af hvilken Tilværelsen
ene kan blive forstaaelig for os? — Vi maa idetmindste
se os vel for, inden vi gaa ind paa en saa fortvivlet Opfattelse.
Det er ikke Alle, hvem det falder saa ganske let at skyde
Aarsagspostulatet bort og opstille andre Postulater i Stedet, omtrent
som man affører sig sin daglige Frakke for at iføre sig en
Selskabskjole.
Jeg vil da forsøge at godtgøre Indeterminismens[1]
Uholdbarhed og at vise, at Determinismen endog er en uundværlig
Forudsætning for Etiken.


[1] I vor
egen Literatur er Indeterminismen bleven forsvaret af
Heegaard (Om Intolerance. 1878),
Wilckens (Sociologi. 1882),
Kroman (Vor Naturerkendelse. 1883),
H. Scharling (Kristelig Sædelære. 1884).
— Naar man (som den sidste Forfatter) mener, at der gives en
»højere Formidling« af Determinisme og Indeterminisme, da er jeg
ude af Stand til at diskutere dette Spørgsmaal, simpelthen, fordi jeg
ikke kan forbinde nogen Mening med det. Enten gælder Aarsagsloven
for Villien, eller den gælder ikke.
Hvilket Tredie kan der gives?
— Om Prof. Kroman’s Standpunkt overfor dette Problem i 2.
Udgave af hans Tænke- og Sjælelære maa jeg henvise til mine
Psykologiske Undersøgelser. (Vidensk. Selsk. Skrifter 6. Række) p. 99—103.
I sin seneste Udtalelse om dette Spørgsmaal finder Prof. Kroman
Muligheden for en tildels aarsagsfri Villen ved at skelne mellem det
Centrale og det Periferiske i Mennesket (eller mellem Menneskets
»Væsen« og dets »Karakter«). Begrebet »det Etiske«.
(Universitetsprogram. Novbr. 1903.) p. 87. Men Problemet kommer her igen: Er
det Centrale eller »Væsenet« altid ens? Har »jeg selv« frembragt
det fra først af? Kan det lige let udløses til Virksomhed i hvert
Øjeblik? Og er det altid godt, om det udløses?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free