Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dersom det, som man har sagt[1],
er »Determinismens
Akilleshæl«, at Individet efter enhver lav Handling skulde have
Ret til at sige: »Det var nødvendigt, altsaa er det ikke min
Skyld!« — saa er det ikke godt at indse, hvorledes den
Indeterminisme, der kun antager en ubetydelig Del af Handlingen
for aarsagsfri (og forsaavidt ogsaa kan kaldes, og kalder sig
selv, en relativ Determinisme), kan undgaa at blive ramt af den
samme Vanskelighed, saafremt denne idethele er tilstede.
Individet vil jo da med Rette sige: »Kun en Tusindedel af min
Handling kan jeg gøre for, da kun saa Meget af den er aarsagsfrit?
Hvorfor drages jeg da til Ansvar for hele Handlingen?
Jeg har ikke begaaet noget Mord, men kun Tusindedelen af et
Mord!« — Mest konsekvent vilde det dog være, at man indrømmede
Umuligheden af at bestemme, hvorvidt et Menneske
var tilregneligt for en enkelt bestemt Handling. Denne Konsekvens
drager Kant et enkelt Sted, idet han udtaler, at »hvor
stor en Del af vor Karakter der er ren Virkning af Friheden,
og hvor stor en Del der kan tilskrives den blotte Natur og
Temperamentets uforskyldte Fejl eller lykkelige Beskaffenhed,
kan Ingen udgrunde«; derfor »forbliver Handlingernes egentlige
Moralitet ganske skjult for os«. (Kritik der reinen
Vernunft1 p. 551). —
Hin beskedne Indeterminisme hindrer sig netop ved sin
Beskedenhed i at opnaa, hvad den vil opnaa, og den prøver paa
den umulige Ting at faa en centnertung Vægt til at hænge i
et Spindelvæv. Dersom Ansvaret virkeligt staar og falder med
Aarsagsfriheden, saa maa vi antage, at den Handlende ligesaa
godt kunde have undladt hele Villiesakten, hele Handlingen.
Den Art Beskedenhed indtræder i Teoriernes Historie gerne
paa det Punkt, hvor deres Livskraft og Selvtillid er forsvunden,
og hvor man allerede har faaet Fjenden ind i sin egen Lejr
uden at være sig det bevidst. De gamle Paastande holde sig
da en Tid endnu, ligesom rudimentære Organer; men det er
en Illusion, naar man mener, at de virkeligt udøve nogen
Funktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
