Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VI. Det etiske Onde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arbejde paa de Opgaver, Livet stiller. Hos aktive Naturer fører
det til hensynsløs Virkedrift og Higen efter Selvstændighed, til
Herskesyge eller Fanatisme. Ogsaa her kan Haardhed og Grusomhed
udvikle sig, især naar den egne Evne til at lide Smerte
er ringe. Der kan her ofte vises stor Opofrelse og Anstrengelse
for at tilfredsstille Trangen til at fornemme sine Kræfter,
den egoistiske Magtsyge. Det bliver den heroiske Form for det
Onde. — Under saadanne forskellige Former sætter Individet
sig fast i sig selv, gør sig selv til Centrum og umuliggør den
fulde Hengivelse. Endnu flere Former vil man finde, naar man
tager Hensyn til de mangfoldige Motivforskydninger, der blive
mulige udfra den oprindelige Disposition, og tillige til den Maade,
paa hvilken de almindelige psykologiske Elementer optræde under
de forskellige historiske og sociale Forhold. Det Onde er ikke
blot et psykologisk, men ogsaa et sociologisk Fænomen.
At det Onde saaledes kan fremtræde i mange forskellige
Former, er af stor praktisk Betydning. Naar den Ene ikke har
sin Ufuldkommenhed der, hvor den Anden har sin, kan gensidig
Kritik og etisk Paavirkning blive mulig. Den Enkelte kan
blive Forbillede i visse Henseender, selvom han ikke kan blive
det i alle Henseender. Hvis en saadan Forskelligartethed —
Differentiation eller »Arbejdsdeling« — ikke fandt Sted, vilde
Mulighederne for Udvikling og Fremskridt være langt ringere,
end de ere.
2. Jeg gaar lidt nærmere ind paa det Spørgsmaal: hvor
høj en Grad af Bevidsthed kan der være til Stede i de nu skildrede
Tilstande? — Prædikatet »Ondt« udtales fra et Standpunkt,
som den, paa hvem det anvendes, ikke deler. Øjebliksmennesket
deler jo ikke Individualistens Standpunkt, og Individualisten
deler ikke dens Anskuelse, der stiller sig paa Familiens,
Stammens, Statens eller hele Slægtens Standpunkt. Dersom
den, der staar paa det snevrere eller lavere Standpunkt,
havde fuldstændig og klar Bevidsthed om Prædikatets Gyldighed
og Anvendelighed paa ham, saa maatte ogsaa de tilsvarende
Følelser og Drifter sættes i Bevægelse, og hans Handlen maatte
blive en anden. Der maa altid i det Onde være Uvidenhed og
Forblindelse: Uvidenhed, forsaavidt som Forestillingerne ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
