Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vurdering, kan kun det være godt, der bevarer og forhøjer
bevidste Væseners Velfærd, forøger deres Lyst eller forminsker
deres Smerte. Enhver Handling, som virker i denne Retning
uden at medføre fjernere Virkninger i modsat Retning, er dermed
retfærdiggjort, enhver Handling, om hvilken det Modsatte
gælder, er forkastelig.
Etiken arbejder her kun videre paa, hvad der fra Naturens
Haand er indledet. Ti i det Store og Hele er Lystfølelse
knyttet til sund og naturlig Brug af Kræfterne og til det, der
bevarer og fremmer Livet, Ulystfølelse til det Modsatte. Smerte
er Tegn paa begyndende Opløsning af Livet[1]. Naar Etiken
vurderer vor Villen og Handlen efter den Grad, i hvilken Lyst
derved kommer til at sejre over Smerte, arbejder den — formedelst
den nøje Sammenhæng mellem Lyst og Liv, Smerte
og Død — paa Udviklingen af det menneskelige Liv, de
menneskelige Evner og Kræfter i saa rigt Maal og paa saa harmonisk
Vis som muligt. De etiske Problemer angaa derfor ogsaa Vurdering
af de enkelte Øjeblikkes Lyst og Smerte i Forhold til
Individets Livshelhed og af de enkelte Individers Lyst og Smerte
i Forhold til Slægtens Livshelhed. Kun saavidt denne Vurdering
er mulig, kan Vurderingen af Villiesakter og Handlinger begrundes,
og har den etiske Handlen et bestemt Indhold. Enhver
Villiesakt og enhver Handling er som en Sten, der kastes
i Vandet; Bevægelsen forplanter sig i større eller mindre Kredse.
Og Vurderingen beror paa, hvorledes Handlingen griber ind i
bevidste Væseners Liv og Følelse. Ligesom den teoretiske
Videnskab forklarer et Naturfænomen ved et andet, saaledes
vurderer Etiken den ene Følelse ved andre Følelser: den
Tilfredsstillelse, som den Handlende føler ved eller opnaar ved sin
Villen og Handlen, er kun at kalde ubetinget god, naar Handlingens
Virkninger ikke gribe forstyrrende ind i andre Væseners
Lystfølelse. Ethvert saadant Indgreb kræver Retfærdiggørelse
ved at paavises som nødvendigt Middel til en saameget
des større Velfærd for den Lidende selv eller for Andre.
Saaledes maa ifølge Velfærdsprincipet Bevisbyrden fordeles. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
