Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eg den »sande« Lykke eller den »sande« Nytte, overladende
til de følgende Afsnit nærmere at paavise dens Betingelser.
2. Men Velfærdens almindelige Begreb indeholder nogle
Vanskeligheder, som vi allerede her maa fremdrage[1].
Kan en varig Tilstand af Lystfølelse ikke naas paa meget
forskellige Udviklingstrin og ad meget forskellige Veje? »Sand«
eller rettere virkelig Lykke kan jo ikke betyde Andet end fuld
Tilfredsstillelse af al den Trang, der kan føles. Og den Trang,
man føler, retter sig efter den Natur, man nu engang har. Maa
da den Enes Velfærd eller Lykke ikke være ligesaa god som
den Andens, da de jo hver for sig ikke kunne naa videre end
til at faa Tilfredsstillelse for deres Trang, og den Ene naturligvis
ikke behøver Tilfredsstillelse for en Trang, som ikke han
selv, men en Anden har? Hvorledes kan da Velfærdsprincipet
afgive Maalestok for Vurdering af Lystfølelserne paa de forskellige
Trin og hos de forskellige Væsener?
Og for det Andet. Fører Udviklingen af de menneskelige
Evner og Kræfter, fører den hele Kulturudvikling virkeligt til
Velfærd? Ved Kulturen forøges ganske vist de Midler, Slægten
raader over, og der uddannes Evner og Færdigheder, som ikke
før vare til Stede. Men forøges samtidigt ikke ogsaa Fornødenhederne,
baade de materielle og de ideelle, og dermed Mulighederne
for Savn, Smerte og Disharmoni? Selv Udvikling og
Udvidelse af Sympatien og Pligtfølelsen truer jo Velfærden, da
man derved bliver saarlig paa langt flere Punkter, stiller større
Fordringer til sig selv og Andre og ikke saa let finder Fred og
Ro i sit Sind!
Disse to Spørgsmaal vil jeg undersøge hver for sig.
3. Stuart Mill har sagt: »Det er bedre at være et
utilfredsstillet Menneske end et veltilfreds Svin, bedre at være en
utilfredsstillet Sokrates end en veltilfreds Taabe«. Han begrunder
denne Paastand ved, at selvom Svinet og Taaben vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
