- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
142

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

virksomme Tider, da Livet rørte sig stærkt i dem, ikke tænkte
paa deres egen Tilstand, men gik op i Arbejdet for deres Sag.
Det er altid misligt, naar Opmærksomheden fra Tanken om Formaalet
glider over til den Lystfølelse, dets Opnaaelse kan
skænke[1].
Derved kommer man til at sondre, hvad der ikke skal sondres,
og derved bliver Tilstanden forvandlet fra en aktiv til en passiv.
I samme Øjeblik, som man spørger sig selv, om man er
lykkelig, isolerer man let sig selv fra det Indhold, man lever
i og for. Hint Spørgsmaal kommer slet ikke frem, saalænge
man gaar op i dette Indhold; at det kommer frem, tyder paa
en begyndende Tvivl. Det gælder jo om al etisk Reflexion, om
al Erkendelse af Godt og Ondt, at den forudsætter (ikke som
i den gamle Fortælling: medfører) Ophør af den paradisiske
Tilstand. Reflexionen kan naturligvis vækkes udefra — af den,
der bringer Slangen ind i Paradiset. Men saa forudsættes, at
den er vakt hos Andre, og den vil ikke virke, hvor der ikke
var en begyndende Disharmoni forud. Lykken er Expansion,
ikke Reflexion, eller — for at bruge Ludvig Feilbergs
Udtryk — »Ligeløb«, ikke »Kredsning«. I en vis Forstand kan
man derfor sige, at vi kun ret kende Lykken, naar den er
forsvunden. Stræben efter Lykke bliver da en Stræben efter paa
et højere Trin at genfrembringe det, vi have kendt paa et
tidligere Trin. Og jo mere selve Virksomheden er forbunden med
Lystfølelse, jo mindre Middel og Maal — Stræben efter Lykken
og selve Lykken — falde udenfor hinanden, des fastere er Velfærden
grundet. Det er ingenlunde ligegyldigt, hvorledes Middel
og Maal, Aarsag og Virkning her forholde sig til hinanden, —
om de staa i rent udvortes Forbindelse, eller om der er en indre
Sammenhæng imellem dem, saa at Formaalet allerede rører sig
i Midlet, og Virkningen kun er en Udfoldelse af, hvad der ligger
i Aarsagen. To Tilstande kunne tilsyneladende være ganske
ens, og dog kan den ene paa Grund af sin Tilblivelsesmaade
faa større Værdi end den anden ved de skjulte Elementer (den
potentielle Energi), den indeholder, nemlig dels Mulighed for rig
Erindring, dels Mulighed for fremtidig Udvikling. Værdien 2


[1] Psykologi VII B, 1a; og 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free