Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling, saaledes vil ogsaa en mere udstrakt Anvendelse af
Vurderingsprinciperne stedse være mulig. Vi ere stadigt undervejs
— og ikke alene vi: Verden, Tilværelsen idethele er maaske
heller ikke færdig, men i stadig Udvikling. Selve den etiske
Stræben er jo et Tegn paa, at Verden ikke er færdig. Der er
en Del af Verdensarbejdet, som kun Mennesker kunne gøre.
En Del af Verdensudviklingen foregaar gennem selve den
menneskelige Handlen.
5. De Veje, den menneskelige Handlen følger for at naa
sine Formaal, ere ingenlunde ligegyldige. Som vi have set, er
det ifølge Velfærdsprincipet en Ufuldkommenhed, naar Vej og
Maal, Aarsag og Virkning staa i udvortes Forhold til hinanden.
Disse Veje ville være des fuldkomnere, jo mere de Midler, der
anvendes, ere i selve Formaalets Aand, eller, som Bruno Wille
har udtrykt det, ere rene Midler. Den bekendte Sætning, at
Hensigten helliger Midlet, gaar ud fra et rent udvortes Forhold
mellem Middel og Formaal. Jo mere Midlet er i Formaalets
Aand, altsaa i sig selv er »helligt«, des mere er Formaalet
allerede opnaaet, skønt vi endnu ere undervejs: det er opnaaet
i det Sindelag, der fører til Virken i Formaalets Aand og
altsaa er en Antecipation af Formaalet. Selve den Sætning,
at Hensigten helliger Midlet, kan iøvrigt have sin Berettigelse.
Der kan være Tilfælde, hvor vi i et Formaals Tjeneste
gøre og maa gøre Ting, vi ellers ikke vilde gøre — ikke fordi
de ere slette, men fordi de ere indifferente: hvad der under
andre Forhold ingen Værdi har for os, faar nu Værdi som Middel.
Den moderne jesuitiske Etik indskrænker Sætningen til at
gælde saadanne Tilfælde[1]. Men dertil kommer endnu saadanne
Tilfælde, hvor et mindre Onde maa paaføres, for at et større
Onde kan undgaas. Naar et Menneske, der er ved at dø af
Sult, slaar en Rude ind i en Bagerbutik og tager et Stykke
Brød, foretager han en Handling, der kun helliges ved Hensigten.
Herhen hører ogsaa al Opdragelse gennem Straflidelse.
Efter Velfærdsprincipet er jo Tilføjelse af Smerte berettiget og
nødvendig, naar den er eneste Middel til et uundværligt Gode;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
