- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
153

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

umiddelbart givne Værdifulde behøver ikke at opstilles som Formaal,
uden forsaavidt det gælder at bevare det i Fremtiden.
Naar nu Afstandsmomentet særligt fremhæves, idet Vanskelighederne
ved Formaalets Opnaaelse skærpes, opstaar Begrebet
Pligt. Tilvejebringelsen af det, der er anerkendt som et Gode,
bliver da en bevidst Opgave; Mennesket føler sig bundet til at
arbejde for det og til at skyde modstaaende Tendenser tilbage.
Forudsætningen herfor er, at Mennesket vil fastholde Sammenhængen
og Overensstemmelsen med sig selv, forblive identisk
med sig selv, tro mod sig selv gennem de skiftende Øjeblikke
og Forhold. Kun da vil det hævde Overbevisningen om den
anerkendte Værdis Gyldighed ud over Anerkendelsens Øjeblik.
Fra Selvopholdelsens Synspunkt bliver det Pligt at underordne
Øjeblikkets Tilfredsstillelse under Hævdelsen af Livets mere
omfattende Værdier; fra Slægtens Synspunkt bliver det Pligt at
underordne de rent individuelle Interesser under de fælles.
(Smlgn. III, 5—7. 9—10).

Begrebet Pligt angaar særligt de enkelte Handlinger, der
for Selvbesindelsen staa som nødvendig Konsekvens af det
anerkendte Formaal. Lægges derimod Vægten paa de blivende
Karakteregenskaber, som efter deres Natur ville føre til Bestræbelser
for at virkeliggøre Formaalet, opstaar Begrebet Dyd.
Mellem Pligt og Dyd er der i Etiken en lignende Forskel som
mellem Sindsbevægelse og Sindelag i Psykologien. (Smlgn.
Psykologi VI E, 5). Pligt forudsætter en Koncentration af den etiske
Følelse paa et enkelt Punkt, med en bevidst Anstrengelse i det
enkelte Øjeblik; Dyd forudsætter en varig Stemning og Stræben,
uden at den Konsekvens, med hvilken den enkelte Handling
følger af det anerkendte Formaal, behøver at være Genstand
for fuld Bevidsthed. Ligesom Overgangen fra den umiddelbare
Værdifølelse til Pligtfølelsen sker ved stigende Betoning
af Afstandsmomentet, saaledes sker Overgangen fra Pligt til Dyd
ved stigende Indøvelse i de Stemninger og Bestræbelser, det
anerkendte Formaal fremkalder, indtil den "enkelte Handling til
sidst fremgaar af uvilkaarlig Trang.

Begreberne Pligt og Dyd udspringe med direkte Konsekvens
af Begrebet om det Gode. Begrebet Ret er derimod en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free