Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middel. H. C. Ørsteds Grundsætning: »Glem dit Selv, men
tab det ikke!« udtaler træffende, hvad det her gælder om. For
den individuelle Etiks egen Skyld maa den altsaa ikke gøres til
den eneste Etik.
Overvurderingen af den individuelle Etik hænger sammen
med en abstrakt Forestillingsmaade, som drager Mennesket ud
af de bestemte, historisk givne Forhold og først i det saaledes
isolerede Væsen mener at have det sande Menneske. Men jeg
er ikke først Menneske i al Almindelighed, og derefter
Menneske i disse specielle Forhold. Jeg er ikke først Menneske, og
saa Dansk, Borger, Familiefader o. s. v. Individualismen
kommer naturligt frem i Tider, hvor de historisk givne Livsforhold
tabe deres absolute Myndighed og ikke staa som de eneste
mulige og berettigede. Da har den den store Betydning at nære
en Frihedsbevidsthed, som kan blive en frugtbar Kilde for ny
Udvikling. Men ikke blot medfører den, som jeg har søgt at
vise, sine store Betænkeligheder fra selve den individuelle Etiks
Standpunkt; — det vil ikke være muligt ud fra en saadan
Betragtningsmaade at begrunde en Opfattelse af det menneskelige
Samfundsliv, hvorved dette bliver Mere end blot Middel. Dettes
Interesser og Opgaver kunne i det Højeste blive Øvelsesexempler
for de enkelte Individer, Øvelsesexempler, som i og for sig
ligesaa godt kunde ombyttes med andre.
En heit anden Art af Individualisme fremtræder i den nyeste
Tid især i litterær og æstetisk Form. Frygt for Nivellering og
Uniformering og for Mængdens aandelige Tyranni har især virket
til at fremkalde den, og den fremtræder som en Kultus af
det Sære, det Ensomme, det Ørkenagtige, det Egensindige, det
Vovede. Paa det praktiske Omraade fører dette til Kultus af
»Overmennesket«, og Overmennesket tænkes især som den
overlegne Magt, der er hævet ikke blot over Fordomme og
Sædvaner, men ogsaa over de Modsætninger, indenfor hvilke
Massens Liv bevæger sig. Hvad der især synes at vække
Beundring overfor det tænkte Overmenneske, er den Foragt, dette
fra sit Standpunkt formaar at føle overfor den store Mængde.
Det er dette Afstandsmoment (»das Pathos der Distanz«), der
stilles i Forgrunden. Dermed forbinder sig da ofte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
