- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
172

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Personlighed som et absolut Formaal og bør aldrig nedværdiges
ved at behandles som blot Middel. Det er det Etiske i dets
Inderlighed og Ophøjetbed, der er Menneskets Adelsmærke, som
under ingen Omstændigheder tør berøves ham ved, at man
behandler ham som blot Middel. I Kritik der praktischen
Vernunft
(Kehrbachs Udg. p. 106) udtaler Kant sig herom
saaledes: »I hele Verden kan Alt, hvad man vil, og hvorover man
har Magt, ogsaa bruges blot som Middel; kun Mennesket, og
med det ethvert Fornuftvæsen, er Formaal i sig selv. Det er
nemlig formedelst sin Friheds Selvlovgivning Subjekt for den
moralske Lov, der er hellig. Netop paa Grund af denne
Frihedens Selvlovgivning er enhver Villie, endog den egne Villie
for det enkelte Individ selv, begrænset ved den Betingelse, der
bestaar i Overensstemmelse med det fornuftige Væsens
Selvlovgivning, — nemlig saaledes begrænset, at dette Væsen ikke kan
underlægges nogen Hensigt, som ikke er mulig efter en Lov,
der kunde udspringe af selve dets egen Villie, — altsaa
saaledes, at det aldrig behandles blot som Middel, men tillige
som det, der selv er Formaal.«

Det er Kants Fortjeneste at have uddybet Personlighedsbegrebet,
idet han paa én Gang fremhæver det personlige Livs
Inderlighed og Universalitet. Personligheden er en indre
Verden, som følger sin egen Lov og dog kan staa i Sammenhæng
med den store Verden. Men Spørgsmaalet er, om Kant her har
anvendt denne betydningsfulde Tanke paa berettiget Maade.
Personlige Væsener lære vi kun at kende ved Erfaring, og kun
ved Erfaring — gennem den Vexelvirkning, Samfundslivet fører
med sig — lære vi at sætte os paa deres Stade og føle,
hvorledes Livet former sig i dem. Men af den rent formale Lov
kan hverken Evnen hertil eller Interessen herfor udledes; der
kan intetsomhelst bestemt Indhold udledes af den. Maaske staar
hint Personlighedsprincip som saameget betydningsfuldere, som
det har udviklet sig paa det virkelige Livs og Historiens Grund,
endnu før vi kunne anvise det dets systematiske Plads i Etiken.
At det direkte følger af Velfærdsprincipet, kan der ikke være
Tvivl om.

Det var fremdeles en Ensidighed hos Kant, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free