Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - X. Det etiske Livs personlige Grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunne hjemsøge os, regner man i nyere Tid ogsaa gerne Tanken
om Døden. I Oldtiden var dette ikke saa almindeligt. Det
er først blevet almindeligt, efterat den kristelige Teologi særligt
har søgt at skærpe Dødsfrygten, »ligesom de Mødre, der styre
deres Børn ved at indbilde dem, at Mørket er fuldt af Spøgelser,
der gribe de Ulydige«[1]. I Modsætning til den
frem herskende Plads og Betydning, som den teologiske Etik gav
Tanken om Døden, har Spinoza udtalt, at den frie Mand, det
vil sige den Mand, som ledes af den rette Erkendelse, ikke tænker
mindre paa Noget end paa Døden: hans Gransken er en
meditatio vitæ, har Livet til Genstand, ikke Døden[2]. Det er
ikke Tankeløshed, som her anbefales. Tankeløshed kan ofte
dække over en lønlig Frygt. Ingen alvorlig Livsanskuelse kan
undlade at kæmpe med Dødstanken. Men Forskellen mellem
den teologiske og den filosofiske Etik lægger sig her for Dagen
paa karakteristisk Maade. For den teologiske Etik er hele Livet
en Forberedelse til et andet Liv. Vi leve foran et Forhæng,
bag hvilket det sande Liv er skjult, og Alt, hvad vi gøre og
lade, skal tilsidst tjene til, at vi kunne være beredte, naar
Forhænget endeligt drages til Side. Tanken om Døden bliver
derfor her en Alt afgørende, en ledende Tanke. Den filosofiske
Etik bygger ikke paa Antagelser om, hvad der ligger udover
Erfaringen, men hævder, at Livet først og fremmest maa have
sit Formaal, sin Værdi i sig selv. Vi tillægge Livet Værdi,
ikke fordi det er Forberedelse til et andet Liv, som vi ikke
kende, men fordi det i sig selv indeholder Noget, som er skønt
og godt, Noget, som fortjener, at man lader sig opfylde af det
og slaar et Slag for det. Vi leve paa Virkeligheder, ikke paa
Muligheder. Døden er Livets Grænse, og den er bedst forberedt
til at nærme sig denne Grænse, som virkeligt har levet, det vil
sige, som har haft Del i det Bedste i det Liv, vi kende.
Om det Mulighedernes Rige, som begynder, hvor vor
Erfaringsverden hører op, ville Anskuelserne sandsynligvis stedse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
