Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(p. 49 D), »at det baade nu kun er nogle ganske faa, der mene
dette, og at det altid vil være saaledes. Hvem der da nu har
denne Anskuelse, og hvem der ikke har den, disse kunne ikke
forhandle sammen; nej, de maa uundgaaeligt foragte hinanden,
naar de gensidigt se hinandens Tænkemaade.« Det Nye er, at selv
Forholdet til Fjenden nu falder ind under Kærlighedsforholdet, idet
Hævninstinktet underordnes Hensynet til en højere Retfærdighed.
Deraf følger ikke en asketisk Passivitet, saaledes som der vilde følge
af Bjergprædikenens bekendte Bud, hvis man tog det efter Ordlyden.
Man gør sig ikke til blot Objekt for Andre, fordi man ikke
lader den blinde Hævnlyst raade, som ingen Grænser kender uden
sin egen Mættelse, og som ikke har den Andens Vel til sidste
Maal. — I Læren om Statens Straffemyndighed ville vi igen
møde denne Modsætning mellem Hævnens (Gengældelsens) Grundsætning:
»Ondt for Ondt!« og den opdragende Kærligheds Grundsætning:
»intet Ondt uden for det Godes Skyld!«
3. Naar vi definere Sympati som Lyst ved Andres Lyst,
Ulyst ved deres Ulyst, saa ligger deri ikke forudsat Mere om
disse Andre, end at de have Evne til at føle Lyst og Ulyst.
Den uinteresserede og universelle Sympati maa derfor strække
sig ud over den menneskelige Verden, og Velfærdsprincipet vil
kunne finde Anvendelse ogsaa ved Forholdet til andre end
menneskelige Væsener; det fordrer jo i sin Almindelighed blot det,
at Lystfølelsen saavidt muligt skal tiltage, Ulystfølelsen aftage
i Verden. Der kan derfor meget godt tales om Pligter mod
Dyrene og om Rettigheder for Dyrene. Det er jo ikke høj Fornuft
og stor Fatteevne, men blot Evne til at føle og lide, som
er Betingelsen for at være Objekt for etisk Pligt og forsaavidt
Subjekt for etisk Ret. Saasnart Medlidenbeden faar en afgørende
Betydning som Element i Vurderingsmotivet, vil det følge af sig
selv, at der anerkendes Pligter mod Dyrene, og at disse ikke
kunne behandles blot som Midler, saa at hvilken som helst
Behandling af dem skulde være forsvarlig. Efterat først Clarke
havde talt Dyrenes Sag udfra sit ejendommelige Moralprincip,
der fordrede, at ethvert Væsen skulde behandles efter sin Natur,
og efterat hos os Fr. Eilschow udfra Ideen om et stort
Samfund af alle levende Væsener havde hævdet, at der gaves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
