256 (Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den gamle Kirke tidlig kom ind paa Kætterforfølgelsens Veje[1].
Man kan meget godt være fuldt overbevist om en Sandhed og
dog indse, hvorfor Andre ikke antage den. Og indser man ikke
Aarsagen til, at de ikke antage den, vil man ikke kunne finde
den rette Maade at overbevise dem paa. Ved at forske efter denne
Aarsag, vil man tilsidst komme ud over Tænkningens Omraade.
Man vil da finde, ikke blot, at der er Følelser, som kunne hindre
den klare Erkendelses Udvikling, men ogsaa, at der er Følelser, som
kunne bestaa til en vis Grad uafhængigt af Erkendelsens Udvikling.
Netop de vigtigste Følelser — Menneskekærlighed, Samvittighed
o. s. v. — ere forenelige med de mest forskellige teoretiske og
religiøse Antagelser. Hvad Fritænkeren betragter som et meningsløst
Dogme, er for den Troende en uundværlig Tanke, Udtryk for en
Følelsestrang, den alvorlige Fritænker paa sin Vis maaske ogsaa
kender, skønt han giver den Luft paa anden Maade. Ved at opsøge
det Følelsesliv, der ligger bagved Erkendelsen, vil man finde det
Fælles og bane Vejen for en Sympati, der paa Afstand kunde synes
umulig. Tolerancen hviler, hvor den er Mere end ligegyldig

[1] Se
allerede 2det Johannes’ Brev 10—11: »Dersom Nogen kommer til
Eder og fører ikke denne Lærdom, ham annammer ikke til Huse og
byder ham ikke velkommen. Ti hvo som byder ham velkommen, bliver
delagtig i hans onde Gerninger«. — I det 2. Aarhundrede maatte
rettroende Kristne ikke samtale med Banlyste og Kættere. (Lecky:
History of European Morals I, p. 451). — Gregor fra Nazianz (i 4.
Aarh.) erklærede, at man ikke kunde tillade Kætterne at holde
Forsamlinger uden at indrømme deres Læres Sandhed. (Barbeyrac:
Traité de la Morale des Pères. p. 170). — I det 17. Aarhundrede
skyede mange ivrige Lutheranere de Reformerte i den Grad, at de
ikke vilde sidde til Bords med dem eller bo i Hus med dem. (Gass:
Die Lehre vom Gewissen. p. 164). — Dr. Johnson blev meget forarget
over at høre, at en af Humes teologiske Modstandere havde spist til
Middag med Hume, trykket hans Haand og udvexlet Besøg med ham.
»En Vantro«, sagde han, »bør ikke behandles pænt af en Kristen,
blot fordi han bestræber sig for at begaa sit Rov med en vis
Oprigtighed.« (Denne Udtalelse, saavel som en hel Række Udtalelser af
Johnson i samme Tone om Rousseau, Voltaire, Hume og A. Smith,
findes i de af Griesebach udgivne Edita und Inedita
Schopenhaueriana. Leipzig 1888. p. 127—132). Exempler fra vore Dage ville
ogsaa kunne anføres.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/hhetik/0278.html

		Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold / 256 (1905) Author: Harald Høffding Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|