- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
264

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XIII. Indledning og Inddeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ja maaske over Individets og Slægtleddets hele Liv — gøre sig
gældende, sker dette ikke ved, at der skabes ny Energi. Etiken
har ingen Grund til at fornegte Energisætningen. Men Energien
kan omsættes fra sine mere elementære Ytringsformer til
Former, i hvilke den kan tjene højere Værdier, og tillige vil der
kunne udløses Energi, som der ikke var Brug for i de mere
begrænsede Interessers Tjeneste. Det gælder om at overføre Energien,
som fra først af tages i Beslag af de dyriske Instinkter,
til de ideelle, mere menneskelige Følelser, og derved vil der
ogsaa blive Anledning til, at hidtil slumrende Kræfter vækkes.
Den strenge Askese er her et revolutionært Princip, idet den uden
videre forlanger hine Instinkter dødede. Det er først gennem
en langsom Udviklingsgang, at Instinkterne under Livsforholdenes
Indflydelse, der ingenlunde gør bevidst Villiesanspændelse
overflødig, kunne formildes og forædles. Foruden denne
Humaniseringsproces, ved hvilken vi fra Dyr efterhaanden ere blevne
og blive Mennesker, foregaar der ogsaa en stadig Emancipationsproces,
ved hvilken vi efterhaanden blive frie Mennesker. Legemlig
og aandelig Tvang er karakteristisk for de lavere Trin af
etisk og social Udvikling; Autoritetsforholdet hersker i dets strengere
eller mildere Former. Heller ikke det kan — som det
18. Aarhundrede i sin revolutionære Iver mente — pludseligt
afskaffes. Gennem Autoritetens opdragende Indflydelse og gennem
det frie Valg af Autoriteter som Mellemled foregaar den
selvstændige Personligheds Udvikling.

Ethvert Individ, enhver Generation og ethvert Folk befinder
sig paa et vist Stadium af denne Udviklingsproces (i dens
dobbelte Form), og alle Institutioner, Sæder og Livsformer ville
faa Præget deraf, hvorledes man saa bærer sig ad. Hvad det
kommer an paa, er, hvilke Institutioner og Livsformer der bedst
kunne tage de forhaandenværende Kræfter og Drifter i deres
Tjeneste, saaledes at de tillige føre Udviklingen opad mod et
højere Stadium.

4. Paa et absolut individualistisk Standpunkt kan Samfundet
kun opfattes som opstaaet ved Sammenslutning af Individer.
I Individernes mere eller mindre bevidste Tanker og Følelser
finder man da Forklaringen af Samfundslivets Art og Form. Man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free