Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XV. Sociologiske Data
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men én Ting kan dog paavises at have øvet en væsentlig og
nødvendig Indflydelse, nemlig den Grad, i hvilken den individuelle
Personligheds Ret er bleven følt og anerkendt. For denne
Ret har baade den sanselige Drift og Herskerdriften maattet
vige. Det er den. der har gjort, at Monogamiet under Udviklingens
Gang mere og mere er blevet anerkendt som den højeste
og den sande Form for Forbindelse mellem Mand og Kvinde.
Selvom der skulde kunne paavises Tider eller Steder, hvor
Flokken eller Stammen havde Kvinder og Børn fælles, ligesom
Tilfældet var med anden Ejendom, saa maatte dette Fællesskab
dog falde bort, efterhaanden som den Enkelte begyndte at føle
sin Selvstændighed. Trangen til at have Noget for sig selv
maatte ogsaa ytre sig paa dette Omraade. Det er fra først af
en rent selvisk Trang, der kun ytrer sig eller i hvert Tilfælde
kun vinder Anerkendelse for de Stærkes, og det vil sige for
Mændenes Vedkommende. Polygyni forekommer derfor hyppigere
og holder sig længere end Polyandri og Gruppeægteskab, der
især forekomme, hvor Kaarene ere trange. Monogamiet er ofte
ogsaa kun et Udslag af Trangen til Særeje, altsaa et Udslag af
Magt, kun at denne af en eller anden Grund, som ikke altid
er let at paavise, indskrænker sit Omraade. Forholdet mellem
Mand og Kvinde i Ægteskabet har her endnu overvejende
Karakteren af et Tvangsforhold. Det stiftes maaske endog ved Vold,
Rov eller Køb. Købet betegner et Fremskridt i Forhold til Vold
og Rov; ti derved træder det tydeligt frem, at Kvinden har en
økonomisk Værdi, og hun skaanes som enhver kostbar Vare.
Men selv hvor Køb ikke længere finder Sted, gives Ægtefællerne
(især Kvinden) ofte bort uden frit Valg; Ægteskabet betragtes
som et Anliggende, ikke imellem de to Individer, men
mellem de to Slægter, som forbindes ved dem, som forplantes
gennem deres Børn, og hvis Ejendom gaar i Arv til disse.
Ægteskabet er her ikke en personlig Pagt, men et
»Ætteforbund«[1]. I det gamle Ægteskab var ikke det personlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
