Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVI. Det frie Monogami
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er blevet bemærket[1],
finder den mest ideale Opfattelse af Ægteskabet,
Oldtiden kender) beskriver den ægteskabelige Forbindelse
som en kemisk Forbindelse, en »fuldstændig Blanding«, i
Modsætning til den mere mekaniske Forbindelse ved andre
Slægtskabs- og Venskabsforhold. Hvo der vil bevare det sexuelle
Element i dets Isolation for derigennem at sikre sig en egen Kilde
til Nydelse, vil frygte den Metamorfose, hint Element undergaar i
det rette Ægteskab. Og den, der vel ønsker en saadan Metamorfose,
men frygter for, at den ikke vil lykkes, han vil ogsaa
nære Betænkelighed ved Ægteskabet. Men det vil kunne medføre
en helt anden Opfattelse af Forholdet mellem de to Køn,
om man kun kender det uden saadan Metamorfose eller efter
en saadan. En erfaren Iagttager af Straffefanger og deres
Forhold[2] bemærker:
»Skønt Straffefangerne jo i Reglen ere udgaaede
fra de daarligste Samfundslag, viser deres Brevvexlinger
jevnligt, hvor trofaste og udholdende de fleste Hustruer ere,
medens deres Mænd afsone Straf for Forbrydelser . . . Ogsaa
de fleste Mænd, hvor dybt sunkne de end ellers kunne være,
hænge dog med Kærlighed ved deres Hustruer og Børn, og helt
underligt er det at se, hvor de gifte Fanger i Regelen have et
helt andet Syn paa Kvinden end de ugifte. I Ægteskabet lære
de hurtigt, at Kvinden har en ganske anden Betydning og Værdi
end blot at være Redskab for Mandens Sanselighed«.
Det vilde være upsykologisk at paastaa, at Villien kan gøre
Alt. I det Livsforhold, som her er Tale om, virke saare mange
Elementer sammen, og det er ikke dem alle, som selv den
alvorligste Villie kan beherske. Uden egentlig Skyld paa nogen
af Siderne kan Udviklingen tage en uheldig Retning. Der kan
opstaa Disharmoni i Karaktererne og i Livsanskuelserne;
Forholdet mellem det fysiske og det ideelle Element i selve
Elskovsfølelsen kan udvikle sig paa forskellig, ja modstridende Maade
hos de to Individer; overfor de nye Forhold og Spørgsmaal,
som Livet fører med sig, kunne de føle sig i helt modsat Stemning.
Det maa endog, naar man ret betænker, hvor mange ydre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>