Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVI. Det frie Monogami
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henseende Forholdene ikke ganske forandret sig siden
Renaissancens Dage.
6. Saaledes som det frie Monogami i det Foregaaende er
skildret, er det vel et Ideal, men ikke et, der svæver i Luften.
Ethvert lykkeligt og alvorligt Ægteskab viser os en Tilnærmelse
dertil. Det fyldestgør paa bedste Maade Familiens Formaal, ikke
blot at yde fuld Tilfredsstillelse for Medlemmerne, men ogsaa at
være Sympatiens Arnested og den bedste Skole for den nye Slægt.
Dets Hævdelse og Udvikling bliver derfor en betydningsfuld
Opgave.
Men uagtet det frie Monogami, forsaavidt det virkeligt er
til, staar som en af den historiske Udviklings vigtigste Frugter,
finde vi dog ved Siden af det overalt de lavere, ja de allerlaveste
Former for Kønsforbindelse i fuld Flor. Hetærismen,
Øjebliksforbindelserne og de løse Forbindelser ere ikke forsvundne, fordi
det frie Monogami har vundet Anerkendelse.
Det vilde være en uhistorisk Opfattelse at antage det frie
Monogami ikke blot for den ideale Form for Ægteskab, men ogsaa
for den oprindelige Form, og betragte Hetærismen og de løse
Forbindelser som opstaaede ved Forfald fra og Fornegtelse af
den. Man vilde derved ikke blot komme i Strid med Sociologien,
men ogsaa komme i Forlegenhed med at forklare Muligheden af
et saadant Fald; og man vilde staa haabløs overfor de virkelige
Forhold. Har det frie Monogami derimod udviklet sig historisk,
saa have vi blot at gaa videre i samme Retning, at hævde og
udvikle, hvad der er indledet. Hetærismen og de løse Forbindelser
ere da Tegn paa, at Menneskenaturen endnu ikke er tillempet
efter højere sociale Livsviikaar, — at den endnu har for
Meget af Dyret i sig til at kunne virkeliggøre den egentligt
menneskelige Form for Kønsliv. Det vil her stedse vise sig, at de
to Bestræbelser: Humaniseringen og Emancipationen (XIII, 3)
høre nøje sammen. Jo brutalere og lavere en Karakter, Kønslivet
har, des mere staar det ogsaa tilbage i Henseende til
Personlighedernes Frigørelse. Kun aandeligt umyndige Individer lade
sig bruge som blotte Midler for Andres Lyst.
Det mangler ikke paa Lidelser og Ulykker formedelst denne
ufuldendte Udvikling. Der føres ofte her en fortvivlet Kamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
