Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Form for Ægteskabets Indgaaelse, idet den i lange Tider ikke
betragtede den kirkelige Akt som nødvendig Betingelse for
gyldigt Ægteskab. Adams og Evas Ægteskab, Forbilledet for alle
andre Ægteskaber, var jo indgaaet uden Vidner! Efter den
katolske Lære var Ægteskabet et Sakrament, der forrettes af Mand
og Kvinde, selv naar de indgaa deres Forbindelse uden Præst
og uden Vidner; og det var derfor en Inkonsekvens, naar
Tridentinerkoncilet fastslog den kirkelige Vielses Nødvendighed[1].
De Bestemmelser, som Statens Love indeholde angaaende
Ægteskabet, angaa ikke blot Betingelserne for, at retslige Virkninger
kunne flyde af det, men sigte ogsaa til at fastsætte Forholdet
mellem Ægtefællerne indbyrdes. De bære endnu i høj
Grad Præget af den gamle Forestilling om, at Manden er Kvindens
Herre, og at hun er hans Tugt undergiven.
I det frie Monogamis Natur ligger det, at Kvindens retslige
Stilling i Ægteskabet maa være sideordnet med Mandens.
Der bør ikke uden hendes Samtykke kunne raades over hendes
Arv eller erhvervede Ejendom. Og hun bør have Medbestemmelsesret
ved alle vigtige Afgørelser, der angaa fælles Interesser.
Faktisk øver hun vel i Regelen en stor Indflydelse og har et etisk
Ansvar for de Beslutninger, som tages; men dette Ansvar vil
skærpes, naar hun har juridisk Medbestemmelsesret. Hvor hun
ikke kan bifalde Mandens Dispositioner, bør hun idetmindste
kunne sikre sine Børn og sig selv mod truende Fordærv[2]. Jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
