Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 2. Kvindens Stilling og Vilkaar - XIX. Kvindens etiske Stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opdragelse og Undervisning gaa, netop vil gøre det lettere at give
begge Køn den samme Uddannelse. Større Vægt paa Anskuelsesevnens
Udvikling, paa Tænkeevnens Selvvirksomhed, paa Muskelsystemets
Øvelse er netop, hvad Kvinden paa sin Vis trænger
til ligesaa vel som Manden. Den Forskel i fysiske Kræfter, som
vel stedse bliver tilbage, behøver ikke at være større end den,
der kan findes mellem Mænd indbyrdes[1].
Naar man mener, at Følelsen er Kvindens psykologiske
Hovedevne, og at hun derfor ikke er anlagt til højere og
selvstændigere intellektuel Udvikling, saa gaar man ud fra en
upsykologisk Modsætning mellem Følelse og Erkendelse. Følelsens
Udvikling hindrer ikke nødvendigvis en Udvikling af Erkendelsen.
Det er kun Følelsen som stærk Sindsbevægelse, som
Affekt, der staar i Modsætning til Erkendelsen. Men en Følelse,
der mere har Inderlighedens end Voldsomhedens Karakter, behøver
ikke at hindre Udviklingen af Tænkeevnen, men kan endog
begunstige den. Levende Sympati fører saaledes naturligt til
Fordybelse i Genstandene, til at optage dem i sig efter deres hele
Ejendommelighed, og en saadan Sympati er nøje beslægtet med
Forskerstemningen. For at vinde Klarhed over sig selv driver
Følelsen idethele til at forske efter de Aarsager, der frembringe
den, og sætter saaledes Erkendelsen i Bevægelse. Selvom hin
Karakteristik af Kvinden som Følelsesmenneske gjaldt for alle
Kvinder uden Undtagelse, vilde den derfor ikke nødvendigvis
udelukke dem fra Retten til at forsøge en højere Udvikling
af deres intellektuelle Evne.
Mange Ejendommeligheder, som man med større eller mindre
Ret anfører som karakteristiske for den kvindelige Natur, skyldes
sikkert kun de Forhold, under hvilke Kvinden i lange Tider
har levet, og ville kunne ændres, naar hendes Forhold ændres.
Dette gælder om den nys omtalte psykologiske Ejendommelighed.
Ti den tidligere sædvanlige kvindelige Opdragelse har ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>