Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 2. Kvindens Stilling og Vilkaar - XIX. Kvindens etiske Stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere upersonlige Hensyn træde tilbage. Hos Mænd, hvis
Udvikling foregaar under lignende Vilkaar, vil man finde den
samme Ejendommelighed. Og den Sans for det Individuelle,
hvis Skyggesider man bruger som Indvending mod Kvinden,
har paa den anden Side store Fortrin, der kunne blive af megen
Betydning i det praktiske Liv. Stuart Mill siger om sin
Hustru: »I Intet var hun af større Værd for min aandelige
Udvikling end ved sin korrekte Opfattelse af forskellige Betragtningers
relative Betydning«[1].
En saadan korrekt Opfattelse er
der i Livets forskellige Forhold stadig Brug for, og den er ikke
hyppig. —
4. Erfaringen har jo allerede aflagt sit Vidnesbyrd, idet
Kvinder faktisk virke paa en hel Mængde Omraader, fra hvilke
de tidligere holdtes ude. Ingen negter, at de udfylde deres Plads
godt. Om der, som nogle begejstrede Tilhængere af
Kvindeemancipationen mene, hermed vil begynde en ny Æra, der skal
aabenbare uanede og usete Vidundere, vil Tiden vise. Men
Forventningen behøver ikke at spændes saa højt. Naar man ofte har
sagt, at ingen Kvinde hidtil paa noget Omraade har ydet Noget
af allerhøjeste Rang, og deri har set en Indvending mod
Kvindens Adgang til selvstændig Virksomhed, saa er dertil at svare,
at den Maalestok anlægger man dog ikke, naar Talen er om en
ung Mands Ret til at udvikle de Evner, han føler hos sig. De
fleste Mænd vilde være ilde farne, naar en saa ideal Maalestok
skulde anlægges paa dem, og de allerfleste Mænd maatte være
glade, hvis deres aandelige Udvikling, baade hvad Intelligens
og Karakter angaar, have naat en Højde som hos Sophie Germain,
en George Sand eller en George Eliot.
Der er heller ingen Grund til med en tysk Filosof[2] at
slaa fast, at hvad der kan gøres uden Kvinderne, ikke bør gøres
af dem. Den Betragtning anlægger man dog heller ikke paa
Mænd. Det vilde være en lang Prøvelse, man havde at anstille,
dersom man kun var berettiget til at slaa ind paa en saadan
Virksomhed, der ikke kunde bestrides af nogen Anden. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
