Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betingelser for en højere menneskelig Samfundsorden. Men i
sin Begejstring over det nye Princip oversaa man ikke blot dets
afledede Natur og de Begrænsninger, det underligger; man opstillede
ogsaa som selvindlysende og oprindelig Rettighed, hvad
der først efterhaanden har arbejdet sig frem i Historien og stedse
kan tilnærmelsesvis kan virkeliggøres gennem historisk
Udvikling.
Ufriheden opstaar ved Arbejdets Deling. En af de simpleste
Former for Arbejdsdeling er den, at den Stærkere læsser alt
ubehageligt Arbejde paa den Svageres Skuldre. Kvinder og Børn
var de første Slaver. Den overvundne Fjende gøres til Slave,
naar de kannibalske Instinkter ikke fører til, at han strax
fortæres. Den økonomiske Interesse virker, hvor etiske Motiver endnu
ikke kunne virke. Medens et omvankende Jægerfolk ofte vil være
nødt til at skille sig ved de Overvundne, vil et Nomadefolk eller
en agerdyrkende Stamme finde sin Regning ved at benytte
sig af deres Arbejdskraft. Hvad der først grundlægges af
egoistiske Motiver og betegner et økonomisk Fremskridt, bliver til
et etisk Fremskridt, idet Samlivet og den Omsorg for Andre,
som egoistisk og økonomisk Interesse motiverer, udvikle
Sympatien, i hvert Tilfælde til en vis Grad. Det er i Herrens egen
Interesse, at Slavens Sundhed og Kraft ikke lide. Dette Forhold
træder især frem, hvor der findes Livegenskab eller Vornedskab,
ikke personligt Slaveri. Ogsaa dette skyldes Egoisme og
økonomiske Motiver. Livegenskabet kan opstaa dels ved Erobring, dels
ved Overgang fra personlig Slavestilling til Bundethed ved Jorden,
dels ved at frie Mænd i farefulde Tider give sig under
Mægtigeres Beskyttelse, og dette Beskyttelsesforhold saa — maaske
ved vilkaarlig Tvang fra Beskytterens Side — gaar over til
Stavnsbundethed. Dets Udvikling forudsætter, at der henligger
store Omraader af udyrket Jord, som kun paa denne Maade
kunne gøres frugtbringende[1]. Den Livegne har et større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
