347 (Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maade, skyldes den Omstændighed, at Friheden allerede længe
havde rørt sig. Paa Industriens og Handelens Omraade havde
der virket Mennesker, som hverken vare Livegne eller Jorddrotter.
Det var deres Erfaringer og den ved disse Erfaringer
vundne Tillid til de frie Kræfter, som bevirkede den store
Tilslutning til Frihedsprincipet. Ved den store Række Emancipationer,
der begynder i sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede,
virke økonomiske og etiske Motiver sammen, ligesom paa
tidligere Udviklingstrin.

Kun paa raa Trin af Menneskevirksomhed kunne Slaver og
Livegne gøre Fyldest. De have ikke den store Interesse for
Arbejdet som de frie Mænd. Fra en af de Egne i Danmark, hvor
Bønderne i det 18. Aarhundrede stod højest, og hvor
Hoveriforholdene vare bedst ordnede, blev det udtalt, at ti
Hoveriarbejdere ikke udrette saa Meget som to lejede Arbejdere. Slaver
og Hoveriarbejdere staa sig ikke ved at gøre Mere, end der lige
netop forlanges af dem; det vilde jo kun føre til, at
Fordringerne for Fremtiden forhøjedes. De have ingen Grund til at
vise særegen Omsorg for Redskaber og Materiale, som ikke
tilhører dem. Hvad der spildes, er kun til Tab for Herren.
Emancipationerne have derfor nok saa meget været til Fordel for
Arbejdsgiverne som for Arbejderne, og Bondeemancipationen har
medført en større Produktivitet af Jorden[1].

[1] Smlgn.
Roscher: Die Grundlagen der Nationalokonomie § 71. —
v. d. Goltz: Landwirthschaft (Schonbergs Handbuch. 1. Udg. I).
p. 580. — I et (hos Henry George: Social Problems. Kap. 15
aftrykt) Brev fra en tidligere Slaveejers Søn hedder det: »Planterne
ere fornøjede med Forandringen. De sige: »Hvor dumt var det ikke
af os at føre Krig for Slaveriets Skyld! Vi faa Arbejdet billigere nu.
end da vi ejede Slaverne.« Hvorfor faa de det billigere? Fordi de i
Form af Renter tage Mere af Negerens Arbejde, end de kunde under
Slaveriet; ti den Gang vare de nødte til at yde ham tilstrækkelig
Føde, Klæder og Lægebehandling forat holde ham rask, og de nødtes
af deres Samvittighed og af den offentlige Mening saavel som af Loven
til at underholde ham, naar han ikke længere kunde arbejde. Nu
ophører deres Interesse og deres Ansvar, naar de have faaet alt det
Udbytte ud af ham, de formaa.« — Falbe Hansen: Stavnsbaandsløsningen
og Landboreformerne. I, p. 145: »Hoveriets Fastsættelse og
Afløsning, Udskiftningen, Afløsningen af Naturafgifterne m. m. vare
Reformer, der ligesaa meget vare i Godsejernes Interesse som i Bondens.
De bevirkede, at Jordens Udbytte steg, og at dens Værdi forøgedes;
men det maatte jo nærmest komme dens Ejer, Godsejeren,
til Gode.« (Se ogsaa p. 68. 101. 149). Det er gaaet paa samme Maade
paa det industrielle Omraade; især er Arbejdsdagens Forkortelse ogsaa
kommen Fabrikejerne til Gode (se nedenfor XXVI, 14).

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/hhetik/0369.html

		Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold / 347 (1905) Author: Harald Høffding Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|