Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VII, 3). Da Trangen til Frihed mangler, føles Ufriheden ikke
som et Onde. Trællens Stilling nærmer sig paa tidligere Kulturtrin
til Barnets og behøver ikke at være forbunden med den
Nedværdigelse, som man paa et senere og højere Kulturtrin
finder i denne Stilling. Tvertimod kan der, især naar den hele
Ordning betragtes som en Naturorden, som Noget, der ikke kan
være anderledes, og naar fælles Erfaringer i Lykke og Ulykke
komme til at virke, udvikle sig et hjerteligt Forhold mellem
Trællen og hans Herre, som mellem Kammerater og Medstridende.
Overfor et saadant Forhold vilde Forkyndelsen af Frihedsprincipet
virke opløsende. Intetsteds viser det sig som her,
hvorledes de almindelige Principers Værdi betinges i hvert enkelt
Tilfælde ved de specielle Forhold, de skulle anvendes paa. Hvad
enten Ufrihedstilstanden har hin idylliske og hjertelige Karakter,
som antydedes, eller den bliver en Undertrykkelsestilstand,
hvor Magten og Herredømmet ikke bruges til Værn, men til at
tilfredsstille Lunefuldhed, Magtsyge og Nydelsessyge, saa vil en
lang Ufrihedstilstand — for den Enkelte og for Slægten — ikke
paa én Gang kunne afløses af en Tilstand, hvor Friheden kan
ytre sig baade som Middel og Maal.
Da Udviklingen hæmmes, saalænge Ufriheden bestaar, idet
baade Drift og Midler mangle til den, kan man ikke vente, at
den blotte Proklamation af Friheden strax skal hidføre en helt
ny Tilstand. Frihedens første Virkninger ere sjeldent aldeles
heldige. Der foregaar jo en Overgang til helt nye Livsvilkaar,
som Individets Natur endnu ikke har kunnet lempe sig efter.
De Frigivne havde et ilde Ry paa sig i Rom. Hverken Negerslaverne
eller de russiske Bønder kunde strax bruge deres Frihed
paa rette Maade. Om Virkningen af Landboreformerne paa
de danske Bønder udtales der paa Grundlag af en historisk
Undersøgelse[1]:
»Reformernes væsentligste Betydning for Nationens
Økonomi var den, der fremkom ved, at Bondestandens moralske
og intellektuelle Niveau blev højnet. Landboreformerne virkede
ganske vist ogsaa umiddelbart til at ophjælpe Landbruget . . .
men endnu større var vistnok den middelbare, den indirekte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
