Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXV. Det sociale Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vedkommende er dette konsekvent; ti da den ansér Dualisme
i Menneskeslægten for en normal Tilstand, er der for den ingen
Grund til at hige ud over den. Overfor den anden Opfattelse
derimod maa der stilles det Spørgsmaal: dersom der i det
nuværende Samfund aldeles ikke findes Noget af Værdi, hvorfra
faas da Kræfterne til at arbejde paa den nye Samfundsbygning?
De Kræfter, vi bruge, har Fortiden stedse bragt tilveje. Det
er derfor ikke let at se, hvorledes en absolut Fordømmelse af
det historisk Overleverede kan forenes med et stort Haab til
Fremtiden.
Der er desuden en Ting, som begge Parter overse. Dualismen
er i Virkeligheden ikke fuldstændig. Naar det sociale
Spørgsmaal i vor Tid er stillet skarpere end før, er det, efter
hvad vi have set for en stor Del, fordi Bevidstheden om dets
Betydning er vaagnet. Denne Bevidsthed er ikke indskrænket
til nogen enkelt Stand eller Kreds. Det er, som Stuart Mill
har sagt, det Ejendommelige for vor Tid, at alle Klasser tage
Del i Debatten om de vigtige Spørgsmaal, og at mere end nogensinde
før de lidende Klasser have en vigtig Stemme med[1]. De
to modstaaende Dele af Samfundet ere altsaa dog ikke aldeles
isolerede, men maa have en fælles Grund, siden de kunne drøfte
Problemet med hinanden. Herved er Samfundets aandelige Enhed
hævdet, og tillige et væsentligt Middel til at komme videre
bragt tilveje. Ti Historien viser klart, at ingen Reform og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
