Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine Forraaal i Stedet. Forholdet mellem Individerne antager
stedse mere en upersonlig Karakter; ti det Upersonlige benytte
og betragte vi blot som Middel for vore egne Formaal. Hver
Enkelt følger sine Instinkter og sine Formaal. Men idet hver
Enkelt følger sin Interesse, uden at der bestaar noget virkeligt
Fællesskab med Andres Interesser, hvor de ikke kunne gøres
til Midler for ham, kommer det nødvendigvis til Sammenstød.
Hver Enkelt vil leve uden at indse Nødvendigheden af, at Andre
ogsaa leve. Det er især paa de materielle Goders Omraade, at
Sammenstødene maa komme. Et materielt Gode kan kun tilhøre
en Eneste. Hvad der mætter mig, mætter ikke min Nabo.
Jeg maa skyde hans Selvopholdelsesinstinkt til Side forat kunne
tilfredsstille mit eget, og jo flere materielle Goder jeg tilegner
mig, des færre maa der blive til ham. Et og samme Atom kan
ikke samtidigt være Bestanddel af min Organisme og af hans.
Derfor opstaar her let en Kamp af Alle mod Alle, og den
Opgave stiller sig at fordele Goderne saaledes, som Alles Velfærd
kræver. Den fordelende Retfærdigheds (III, 9) Fordring er en
Fordring om en social Organisation, ved hvilken Individerne
kunne supplere hverandre istedetfor at bekæmpe hverandre.
Det store Spørgsmaal er, ad hvilken Vej en saadan skal
tilvejebringes, og hvilke Muligheder til en saadan Erfaringen anviser
os. Hvilke Kræfter raader Menneskeslægten over til Løsning af
dette Problem?
Dette Spørgsmaal drøfte vi her i den sociale Etik fra en
noget anden Side end i Nationaløkonomien. Vi have at anstille
en etisk Vurdering af de forskellige Maader, paa hvilke en social
Fordeling og Organisation kan frembringes. Nationaløkonomien
holder sig derimod mere til en Undersøgelse af, hvorvidt
Mulighederne virkeligt ere tilstede; den drøfter mere den tekniske
Side ved Sagen. Dog kan der, som allerede tidligere bemærket
(III, 14), ikke drages nogen skarp Grænse mellem Etik og
Nationaløkonomi, idet denne sidste ikke blot er en Lære om
Frembringelse og Ombytning af materielle Goder, men ogsaa en Lære
om deres Fordeling.
Der vil nu, som Erfaringen viser, være to Grupper af
Kræfter, der kunne virke i Retning af en med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
