Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indskrænke sig til at vente taalmodigt, indtil det sker. Derved
vilde deres egen Udvikling og deres Selvstændighed lide. Maaske
har ogsaa Stuart Mill Ret, naar han mener, at »længe før
end de højere Klasser kunne blive tilstrækkeligt forbedrede til
at kunne udøve et beskyttende Regimente, ville de lavere Klasser
være saameget forbedrede, at de ikke kunne regeres paa
denne Maade«.
5. Der gives en Art fri Association, som endnu mere end
de hidtil nævnte gaar ud paa at ophæve Forskellen mellem
Arbejdsgiver og Arbejder, og mellem intelligent og fysisk Arbejde.
Det er Produktionsforeningerne, Forbindelser af Arbejdere, der
med sammensparede eller overladte Penge selv købe Produktionsmidlerne
og siden fordele Udbyttet mellem sig[1]. Disse Foreninger
vidne om den Energi, Intelligens og Opofrelsesevne, der
kan findes hos Arbejderne, og indeholde allerede derved et godt
Varsel for Fremtiden. Forat naa deres Maal underkaste de
Arbejdere, der stifte disse Foreninger, sig Savn og Møje og
desuden en Tvang og en Disciplin, som Mænd, der arbejde i
Andres Tjeneste, ikke vilde finde sig i. De have ofte formaat at
arbejde sig frem trods al den Modstand, Autoriteterne lagde
dem i Vejen. Der er hos Deltagerne i disse Foreninger vakt
en Interesse for Oplysning, saavel som en Moralitet, der neppe
vilde kunne frembringes ved Prædikener eller gennem
Afholdsforeninger. — Ofte ere Produktionsforeninger grundlagte af
Fag- eller Brugsforeninger.
De forudsætte dog Egenskaber, som foreløbigt kun ville være
tilstede hos ganske Faa. Det har vist sig, at de kun trives, hvor
der begyndes med selvsparede Midler, medens Understøttelse fra
Staten eller fra Private ikke have virket heldigt. Det vil — idetmindste
foreløbigt — kun blive en lille Elite, som paa denne
Maade vil arbejde sig frem. Og ofte ende Produktionsforeningernes
heldige Stiftere, naar de ikke besjæles af stor og varig
Entusiasme, som Kapitalister og Arbejdsgivere, der tage andre
Arbejdere i deres Tjeneste paa de gængse Vilkaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
