- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
408

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har Menneskenaturen udviklet sig til sit nuværende Trin; det
er den, der gør de strenge Fordringer om Selvbeherskelse,
Klogskab og Sympati nødvendige; og Vilkaarene ville, saavidt vi
kunne se, ikke foreløbigt forandres. (Smlgn. med det her
udviklede XI, 10; XVII, 2 og XXV, 2).

Vi se derfor ogsaa, at der, naar et socialt Lag har arbejdet
sig frem til gunstigere Forhold, til en højere Levefod,
nedenunder det danner sig et nyt Lag, hvis Levefod trænger til at
hæves. Efter Landboreformerne i Danmark i Slutningen af det
18. Aarhundrede voxede paa Grund af Udparcelleringerne og
det forøgede Behov af Arbejdskraft Husmændenes og
Landarbejdernes Antal — men voxede i en Grad, der stillede et
nyt socialt Spørgsmaal i Stedet for det, der nyligt var løst.
»Selv for de Husmænd, der havde Jord, var Stillingen
ingenlunde altid god. Og de Husmænd, der vare jordløse eller vare
Indsiddere, og det var omtrent Halvdelen af det samlede Antal,
de sad næsten altid i meget ringe Kaar; de vare snarere gaaet
tilbage end fremad«[1].
Paa lignende Maade omfattede Fag- og
Forbrugsforeningerne fra først af kun de mest intelligente
Arbejdere; de Fag, der ikke kræve nogen videre Specialuddannelse,
bleve ikke organiserede. Arbejderbevægelsen truede en Tid med
at ende i Dannelsen af et Arbejderaristokrati, der — som det
er blevet sagt — blev betragtet af de »ulærte« Arbejdere med
lignende Følelser som Overhuset i den parlamentariske Verden.
Der maatte da en Bevægelse i Gang for at organisere de »ulærte«
Arbejdere[2]. Desuden ville uheldigt stillede Arbejdere naturligt
søge hen til Egne og Lande, i hvilke der allerede er opnaaet
gunstigere Stilling for Arbejderstanden. Der foregaar saaledes
i Europa en stadig Vandring af Arbejderskarer fra Øst til Vest
og fra Syd til Nord; — og helt ude i den østlige Horisont
true den gule Races flittige og nøjsomme Arbejdere. — Problemet
vil i lange Tider følge Slægten paa dens vej: en Løsning
én Gang for alle er usandsynlig.



[1] Falbe Hansen:
Stavnsbaandsløsningen og Landboreformerne. I. p. 139.
[2] Sidney and Beatrice Webb:
History of Trade Unionism. p.
373—393.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free