Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - B. Æstetisk Kultur - XXX. Kunsten og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værdi. Der virker i det virkeligt Skønne en Magt, som tiltvinger
sig Anerkendelse, og ikke blot Anerkendelse, men Kærlighed
og Beundring. Baade hos den, der formaar at frembringe
skønne Værker, og hos den, der staar som æstetisk Beskuer
overfor Kunstens eller Naturens Værker, ytrer sig en uinteresseret
(d. v. s. uegoistisk) Trang, samtidigt med, at Anskuelsesevnen,
Opmærksomheden og Produktionsevnen sættes i kraftig
og harmonisk Virksomhed. Og den derved vakte Følelse vil
ikke blive indskrænket til Betragtningens eller Produktionens
Øjeblikke, men vil paavirke baade Livsanskuelse og Livsførelse
og her øve en harmonisk og idealiserende Indflydelse. Hvor den
rent moralske Dom og Tugt vilde være for plumpt et Redskab
— i mange af Livets zarteste og individuelle Forhold — der
kan den æstetiske eller kunstneriske Takt ofte føre over
Vanskeligheder og afværge Katastrofer. Den æstetiske Opdragelse af
Mennesket, for hvilken Schiller tog Ordet[1],
er dog Mere end
blot Middel for det moralske Liv; den fører til en fri og alsidig
Brug af Kræfterne istedetfor den Delthed, de stridende Elementer
i Menneskenaturen medføre, og istedetfor den Ensidighed,
som Arbejdets Deling medfører for det enkelte arbejdende
Menneskes Vedkommende. — Med de æstetiske Goders uinteresserede
Karakter hænger det sammen, at de ere fælles Goder,
at de kunne deles af Mange, uden at deres Værdi forringes.
Det Fællesskab, de gøre muligt, har sin store etisk-sociale
Betydning. — Men især er det af Betydning, at æstetisk Lyst
betinges ved Brugen af Kræfter, som ogsaa det virkelige Liv
lægger Beslag paa. Herpaa beror Alvoren i den æstetiske Leg.
Æstetisk Nydelse er Mere end blot passiv Underholdning. Den
opnaas kun, hvor vi føle os betagne af et virkeligt Livsbillede.
Den etiske Virkning er her ikke forskellig fra den fuldkomne
æstetiske Virkning. Aristoteles har defineret Tragedien som
en Efterligning af en betydningsfuld Handling, en Efterligning,
der vækker vor Frygt og Medlidenhed og derved renser disse
Følelser. Ved »Rensning« forstod han sandsynligvis, at
Følelserne vækkes og udformes paa harmonisk Vis ved Hjælp af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
