Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fordømmelse haves et andet Exempel. Selvom denne Forestilling
endnu fastholdes af den ortodoxe Kirkelære, er det dog langt
fra med den glødende Hævnlyst og den levende Fantasi, som
hos Oldtidens Kristne[1]. — Grundlaget har forandret sig; de
religiøse Forestillinger, som have uddannet sig under Indflydelse
af tidligere Tiders Følelsesliv, holde sig vel endnu, men der
lægges en anden Betydning i dem, eller de drages ikke mere frem
for Bevidstheden i deres hele Skarphed og Tydelighed.
Sympatien, Menneskekærligheden er voxet, og derfor har Fantasien
ogsaa mistet sin Energi i denne Retning.
2. Det er ikke blot den etiske Udviklings Resultater, som
saaledes omsættes i Dogme og Kultus. Vi forstaa først de
positive Religioners Betydning, naar vi se dem som Fortætninger
af alle Sider af det aandelige Liv. Den intellektuelle og den
æstetiske Udviklings Indflydelse spores ikke mindre end den
etisk-sociales, naar vi sammenligne højere Former for Dogme og
Kultus med lavere. — De højere Religioner have optaget mere
Fornufterkendelse i sig end de lavere. Forestillingen om
Guddommen bringes stedse til en vis Grad i Harmoni med den
voxende Erkendelse af Natursammenhængen. Udviklingen fra
Fetischisme til Polyteisme og derfra igen til Monoteisme er for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>