Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgers Pligt at deltage i den offentlige Kultus, men Fremmede
vare udelukkede fra den. Hver Stat havde sine Guder, ligesom
hver Familie havde sine. Man kæmpede for sine Fædres
Guder, ligesom for sine Fædres Land. — Allerede her kan det
religiøse Samfund begynde at vise sig forskelligt fra det politiske,
naar der udvikler sig en særlig Præstestand, hvis Hverv det
bliver at bevare de gamle Traditioner og Skikke. Men afgørende
træder Forskellen først frem, naar Ideen om Kirken som
universelt religiøst Samfund opstaar. Familieforskelligheder og
nationale Skranker faa nu kun underordnet Betydning. Der skal
ikke mere være Jøde eller Hedning, Græker eller Barbar. Et
rent aandeligt Samfund skal grundlægges. Ogsaa her er dog
det religiøse Samfund, den aandelige Enhed betinget ved den
fælles Overlevering af en hellig Historie, fra hvilken de Enkelte
hente den højeste Lov for deres Liv og den faste Betryggelse
for deres Skæbne. For den europæiske Menneskeheds Vedkommende
gjorde Kristendommen denne Ide gældende. Den græske
Filosofi var vel ad sin egen Vej og belært af de historiske
Erfaringer efter Alexander den Stores Tid naat til Forestillingen
om alle Menneskers Lighed og fælles Natur og om almindelig
Menneskekærlighed. Og uden denne hele Forandring i Tænkemaaden
havde der neppe heller udviklet sig en Verdensreligion
af Jødedommen. Her har Udviklingen i den græske Verden
forberedt Kristendommen. Men her viser sig netop den religiøse
Fortætningsproces’s Betydning: ti kun som Elementer i en positiv
Religion have Fællesskabet og Menneskekærligheden kunnet
skaffe sig en videregaaende Anerkendelse.
Saaledes har den positive Religion i stedse videre Omfang
godtgjort sin samfundsstiftende og samfundsbevarende Kraft.
Højdepunktet er naat i Ideen om Kirken som universelt
Menneskesamfund. Vi ville da anstille en nærmere Prøvelse af
denne Ide.
5. Det universelle Menneskesamfund, som den positive
Religion forkynder, skal ikke have udviklet sig paa naturlig Maade;
dets Stiftelse er en overnaturlig Akt, der maa gentages, hver
Gang et nyt Individ skal optages i det. Den Enkelte kan ikke
ved egen Bestræbelse faa Adgang til det. Udefra, som historisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
