Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samvittighedens indre Liv, saa kan denne Forskel dog aldrig blive
saa stor, at man kunde give Mennesker, der mangle de første
Betingelser for etisk Livsførelse, fuld Ret til aktiv Deltagelse i
det borgerlige og politiske Liv. Der er i det borgerlige og
politiske Liv baade Plads og Brug for de højeste etiske
Egenskaber, og Ingen kan anerkendes som selvstændigt Led af sit
Folk, naar Muligheden af at kunne lægge saadanne Egenskaber
for Dagen hos ham er aldeles udelukket. Efter den strenge
Ortodoxi har den Ikke-Troende jo endog begaaet den største
Synd af alle, Moderen til al anden Synd: den ikke at ville tage
Fornuften fangen. Med en saadan Opfattelse er Religionsfrihedens
Anerkendelse aabenbart uforenelig.
For det Andet hviler Religionsfriheden paa den Forudsætning,
at hvert Individ har sin personlige Ejendommelighed, som
det er af Betydning at faa udviklet saa fyldigt og selvstændigt
som muligt. Hvad han saa tror eller ikke tror, saa skal han
behandles som selvstændig Personlighed, og han skal vinde
Sandheden ad sin ejendommelige Vej. Enhver personlig og
ejendommelig Livsytring har sin Værdi, naar den ikke træder
hindrende i Vejen for mere omfattende Hensyn. Selv ved de
simpleste aandelige Virksomheder gør der sig individuelle
Forskelligheder gældende, som man først i den nyeste Tid er
bleven ret opmærksom paa. Hvor meget mere maa da det højere
aandelige Liv forme sig forskelligt, og hvor forsigtig maa man
være med at drage Konsekvenser fra ydre Ligheder til indre!
Ord, Symbol og Handling kunne være de samme, og dog kan
der være den største Forskellighed i det Indre. Kun den, der
har Evne til at skelne mellem Skal og Kærne, opdager disse
Forskelligheder, denne Rigdom. Den, der stanser ved den
positive eller negative Trosbekendelse, kommer ikke længere end
til Overfladen. Blomsten, som voxer i det høje Græs, opdages
kun, naar man bøjer de lange Straa til Side. Det aandelige
Slægtskab viser sig at være et andet end det dogmatiske. Og
ikke blot kan der bag samme ydre Trosbekendelse ligge et højst
forskelligt indre Følelsesliv; men der kan ogsaa bag forskellig
Trosbekendelse ligge et nøje beslægtet Følelsesliv. Det kan være
vanskeligt at trænge ind dertil; vi staa endnu langt tilbage i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
