Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXIII. Stat og Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Understøttelse som muligt af Staten. Kirken fremtræder, som man
rigtigt har bemærket[1], nutildags ofte i Religionsfrihedens Navn
med Fordringer, som den i tidligere Tider udledte af sin
guddommelige Mission. Det er ikke blot Katolicismen, som paa
denne Maade benytter sig af Frihedens Navn[2]. Ogsaa den
protestantiske Statskirke har rejst Besværing over, at medens
Sekterne have Ret til selvstændigt at ordne deres Anliggender, saa
staar den under Statens Myndighed og er altsaa det eneste
religiøse Samfund i Landet, der ikke har Religionsfrihed![3]. Det
vil med andre Ord sige: man vil fra kirkelig Side helst have
baade i Pose og i Sæk og indser ikke, at jo mere man faar i
Sækken, des mindre kan man faa i Posen. Et Enten—Eller er
idethele det, som nyere Teologer synes at have størst
Vanskelighed ved at forstaa. Kun hvis Kirken vil vende tilbage til en
rent Privatforenings Stilling, vil den kunne faa en saa godt som
fuldstændig Selvstyrelse. Naar den tager imod Understøttelse
fra Staten, forandres Forholdet.
Om en fuldstændig Skilsmisse mellem Kirke og Stat er et
Gode, vil bero paa, under hvilke Forhold den sker. Den er ikke,
som især mange Fritænkere have ment, et Tryllemiddel, som
bortrydder det religiøse Spørgsmaals Vanskeligheder. Den
overdrevne Betydning, man har tillagt Skilsmisse af Kirke og Stat,
hænger sammen med den overdrevne Betydning, man idethele
tillægger Staten. De religiøse Problemer skaffes ikke ud af
Verden, fordi Staten trækker sig tilbage fra Kirken, naar denne
endnu har Rod i Folket. Det er ikke Præsteskab og andre
Institutioner, der frembringe og opretholde Religionerne; men det
er Folkets Trang og Tilslutning, der gøre Præsteskabets og
Kirkens Bestaaen mulig[4].
Sandsynligvis vil Baandet mellem Stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
