Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 3. Den filantropiske Kultur - XXXV. Filantropiens Organisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Hjælp til de Fattige. Den træder til dér, hvor den yderste
Nød er paa Færde, selvom den offentlige Sikkerhed ikke trues.
Og ligesaa lidt som Enkeltmands Hjælp skal den Hjælp, Staten
yder, være en Naadessag, men betragtes som en etisk-social
Retfærdighedshandling. Ved at indrette et Fattigvæsen indrømmer
den, at den har Noget at oprette. I en ideal Stat vilde der
ingen Fattige være; at der gives dem, der mangle det til Livets
Ophold Nødvendige, skønt de have Evne og Villie til at arbejde,
vil stedse hænge sammen med Fejl i den sociale Organisation.
Deraf følger dog ikke, som Fichte mente, at Fattigunderstøttelsen
først og fremmest er Statens Sag og først i anden Række
Enkeltmænds Sag. Statens Indgriben maa her, som paa andre
Punkter, kun være den sidste Udvej, det nødvendige Supplement
til de frie Kræfters Virksomhed. Den frie Filantropi faar
netop den Opgave: saalænge som muligt at forebygge, at Staten
maa gribe ind med sit tunge Apparat.
Fra to helt forskellige Sider er Statens filantropiske
Virksomhed bleven angreben. — Man har i Statsfattigvæsenet
fundet en slet Kommunisme, hvor Staten yder sin Gave uden at
have tilstrækkelig Indflydelse paa Modtageren. Naar det ikke
kan forbydes dem, der modtage Fattigunderstøttelse, at indgaa
Ægteskab, bliver Fattigdommen jo forøget ved Statshjælpen. Man
har derfor i Stedet for Fattigvæsenet forlangt et Statsassurancevæsen,
i hvilket Arbejderne skulde være tvungne til at
deltage[1].
Men det er ikke let at forstaa, hvorledes man kan faa Folk til
at assurere deres Fremtid, naar de Intet have til Underhold i
Nutiden. Dette Forslag forudsætter altsaa, at den værste Nød
allerede paa en eller anden Maade er afhjulpen. Men hvorledes dette
Resultat skal kunne naas, er netop Vanskeligheden. — Fra en
helt anden Side vil man have Staten holdt aldeles borte fra
dette Omraade. Ligesaa stor og smuk en Ting den private
Velgørenhed er, ligesaa fordærvelig en Ting anser man Statsvelgørenhed
for at være. Kun den frie Menneskekærlighed — mener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
