Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVI. Folk og Stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nomadefolk har dog sine Pladser, til hvilke det fra Tid til anden
vender tilbage, saa at der bliver Sammenhæng i dets Erindringer.
Har det ingen anden fast Besiddelse, saa har det dog
Fædrenes Grave, til hvilke det føler sig knyttet, og om hvilke det
kredser som om et Centrum[1]. Det er ligegyldigt, hvad der fra
først af har ført Flokken sammen, — om den er opstaaet ved
Nedstamning fra samme Familie, eller ved Sammenslutning af
flere omvankende Individer, eller ved at en stærkere Flok
underlagde sig en svagere. Hovedsagen er, at der kommer et
saadant Samliv i Gang, at et fælles Tanke- og Følelsesliv udvikler
sig under fælles Skæbne og fælles Virksomhed. Det fælles Sprog
er selv ofte først et Produkt af dette Samliv, og det er først
paa højere Udviklingstrin, at det kan komme til at spille en
afgørende Rolle. Sproget er ikke altid det Afgørende. Det
schweiziske Folk er et Exempel paa, at Nationalfølelsens og
Sprogets Grænser ikke behøve at falde sammen; Hovedsagen er,
at der udvikler sig en Fællesbevidsthed, og dertil behøves blot
en fælles Historie.
Gennem fælles Skæbne og fælles Virksomhed udvikle sig
de for en Menneskegruppe fælles Vaner og Sæder. Livet
former sig uvilkaarligt paa en vis bestemt Maade og i visse
bestemte Retninger. Disse uvilkaarligt dannede Former virke saa
igen bestemmende for Fremtiden, og det ikke blot paa ubevidst
Maade, men ogsaa gennem mere eller mindre bevidst Trang og
Følelse. Der føles en Trang til at foretage samme Handling
paa samme Vis under samme Forhold. Dyrkning af Jorden,
Jagt og Krig, Klædning og Vaaben, Ægteskabs Indgaaelse,
Opdragelse, Gudsdyrkelse, Hævn og Nydelser — Alt ordnes og
øves ikke saa meget efter, hvad man ved Overvejelse finder
hensigtsmæssigt og fornuftigt, som efter den Maade, hvorpaa
Fædrene have ordnet og øvet det. Et Brud derpaa eller en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
