- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
523

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begrunde Retslæren som en selvstændig, af Etiken aldeles
uafhængig Videnskab. Rettens Princip forudsætter blot den
Beslutning hos et Individ, at det vil leve sammen med andre
Individer. Hvorfor Individet fatter denne Beslutning, om det sker
af etiske eller af ikke-etiske Grunde, vedkommer ikke Retslæren.
Med den, der ikke vil leve sammen med andre Individer, har
Retslæren Intet at gøre; intet af dens Argumenter gælder
overfor ham. Men foreligger der en Beslutning af nævnte Indhold,
saa viser Retslæren, at den kun kan gennemføres, naar
Individet er villigt til at indskrænke sin Frihed. Har man sagt A,
maa man ogsaa sige B, og vil man ikke sige B, maa man ogsaa
lade være at sige A: den, der ikke vil indskrænke sin Frihed,
kan ikke leve sammen med andre Individer. Vi komme altsaa
— siger Fichte — til Retten, uden i mindste Maade at
forudsætte Moralen. — Men dertil kommer endnu, at Moral og Ret
kunne stride mod hinanden. Den moralske Lov forbyder mig
at tage den Fattiges sidste Lam, naar han ikke kan betale sin
Gæld til mig; men den juridiske Lov tillader mig det.
Hvorledes kan en saadan Tilladelse have nogen etisk Begrundelse?
Af en fælles Forudsætning kan der ikke udspringe to hinanden
modstridende Slutninger[1].

Hertil er for det Første at sige, at Retsordenen meget godt
kan have etisk Betydning, fordi den hævdes ved ydre Tvang,
og fordi Individet allerede af rent egoistiske Motiver ledes til
at anerkende den. Naar Retten hævder de mest elementære
etiske Fordringer, er det intet Under, at den slaar Noget fast,
som man ogsaa fra helt andre Standpunkter end det egentligt
etiske kan erkende for nødvendigt. Sikkerhed, Orden og fast
Organisation kunne godt være etiske Fornødenheder, fordi de
ogsaa ere egoistiske Fornødenheder. De faa etisk Værdi ved
det, der kan udfolde sig paa Grundlag af dem, og de udspringe
af Velfærdsprincipet ligesom alle etiske Fordringer.


[1] J. G. Fichte:
Grundlage des Naturrechts. Jena und Leipzig 1796.
Einleitung § 2 og Erstes Hauptstück § 4. — Før Fichte havde
Anselm Feuerbach udtalt en lignende Teori, dog ikke i saa
gennemført en Form. (Smlgn. A. v. Feuerbach: Biographischer Nachlass,
I. p. 23).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free