Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilstræbe, trygt kan udvikle sig, og selv naar de indse Nødvendigheden
af at kritisere og ændre den, ja maaske endog helt bryde
med det Spor, paa hvilket den er kommen ind, saa er det, fordi
de ville gøre den bedre i Stand til at udføre sit Hverv indenfor
den etiske Verden.
Det kan undertiden netop være etisk Pligt at gøre
hensynsløs Brug af den Ret, man besidder efter den gældende
Orden, for derved at hævde dennes Gyldighed og rette Forstaaelse
og fremme Ærbødigheden for de enkelte Individers Frihed og
Selvstændighed. Kampen for Retten er Kamp for et af Menneskelivets
vigtigste Goder, omend Jhering[1] gaar for vidt, naar han
paastaar, at af de to Bud: »gør ikke Uret!« og »taal ikke Uret!«
er det sidste det vigtigste. Det betegnede et stort etisk Fremskridt,
da den Sætning første Gang opstilledes, at det er bedre
at lide Uret end at gøre Uret (se XII, 2). Jherings Paastand
er kun rigtig, hvor man af Magelighed og Ligegyldighed finder
sig i Uretten, eller hvor man har mistet Blikket for Rettens
praktiske Betydning for det menneskelige Liv.
5. Der er to Hovedpunkter i Rettens Udviklingshistorie, som
ere af særlig Interesse i etisk Henseende. Det ene angaar den
Myndighed, som fastsætter og hævder Retten, det andet det
Subjekt, som besidder Retten, eller som skal fyldestgøre Rettens
Fordring.
a) Saalænge Retten endnu ikke udsondres fra Sæd og Skik,
men indeholdes i disse i nøje Forening med Moral og Religion,
kan den ikke formuleres i klare og bestemte Sætninger. Vejen
staar aaben for megen Vilkaarlighed og Tilfældighed. Det er
derfor et stort Fremskridt, naar den i Samfundet raadende Magt
vedkender sig bestemte Sætninger som Norm for sin Optræden.
Magten underlægger sig derved en højere Lov og kan nu
vurderes efter, hvorvidt den fyldestgør denne Lov. Den kan maales
med en Alen, den selv har anerkendt. Det er et vigtigt
Vendepunkt i Autoritetens Historie[2]. Magtens Inkonsekvenser ville i
Længden komme over dens eget Hoved. Selvom den oprindeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
